Husk at melde afbud, hvis du er nødt til at blive væk fra din aftale.
Ring til os hvis du er i tvivl
Skal du blive væk eller møde op til den aftalte tid på klinikken? Hvis du er i tvivl, eller dit barn har behov for akut tandbehandling, sidder vi klar til at hjælpe ved telefonen.
Er I karantæneramt eller smittet?
Hvis du eller dit barn er karantæneramt eller corona-smittet, og dit barn har brug for akut tandbehandling, skal du også ringe til os. Vi vil i første omgang forsøge at hjælpe medicinsk med for eksempel smertestillende medicin eller antibiotika, indtil I er raske eller ude af karantænen.
Har dit barn et uopsætteligt behov for tandbehandling, er tandplejen forpligtet til at koordinere med Styrelsen for Patientsikkerhed, før I kan blive tildelt en tid.
Kom til din aftale, hvis du er rask
Odder Kommunale Tandpleje har et højt hygiejneniveau, og det er derfor ikke nødvendigt at undlade tandlægebesøg, hvis I er raske.