6-15 årige

Skal jeg altid følge mit barn til tandlæge?

  • Du er altid velkommen på klinikken sammen med dit barn.
  • Vi anbefaler at du følger dit barn på klinikken til ca. 10-12 år.
  • Kommer dit barn selv til tandlæge, skal vi have din accept (samtykke) til alt andet end undersøgelse, tandrensning og mundhygiejneinstruktion.  Vi må altså ikke tage røntgen, give fluor, lakere eller behandle uden dit samtykke. Du kan give samtykke mundtligt eller skriftligt.

Hvor gammel skal mit barn være, før han/hun selv kan børste tænder?

  • Dit barn skal være mellem 10-12 år, før han eller hun selv kan børste tænderne helt rene.
  • Brug en blød tandbørste og en lille klat fluortandpasta på størrelse med dit barns lillefingernegl.
  • Børst to gange om dagen; helst om morgenen lige efter morgenmad, og om aftenen lige inden sengetid. Det kan også være på andre tidspunkter, hvis dit barn er mere frisk her.
  • Der kommer ikke hul i en ren tand.

Skal mit barn have bøjle på?

  • Hver gang dit barn er til undersøgelse, vurderer vi tændernes frembrud og tandstilling.
  • Efter behov bliver barnet undersøgt at en specialtandlæge. Du får besked om resultatet af undersøgelsen.
  • Hvis specialtandlægen vurderer, at tandregulering kan tilbydes ud fra Sundhedsstyrelsens kriterier, bliver både du og dit barn indbudt til et møde, hvor vi taler om behov og behandlingsmuligheder.