Er du forælder?

Tilbud for dig som forælder

Okay Ung er til for dig, der er forælder til en ung i alderen 13-25 år, som har det svært. Som forælder kan det være svært at se på, at ens unge ikke trives. Mistrivsel kan skyldes forskellige problemstillinger som fx. stress, præstationsangst, ensomhed, mobning, ængstelighed, sygdom i familien, usikkerhed eller lavt selvværd.

Som forælder kan du få gratis råd og vejledning i et anonymt samtaleforløb. Vi taler med dig om, hvordan du kan håndtere de bekymringer, du har i forhold til dit barns problemstillinger. Vi snakker også med dig om, hvordan det påvirker dig og jer som familie, at jeres unge har det svært. 

Er du interesseret i at deltage i en netværksgruppe med andre forældre i en lignende situation, er du også velkommen til at kontakte os.

Har din unge brug for nogen at tale med?

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis I synes, at dit barn har brug for et samtaleforløb. Vi tager gerne første samtale sammen med dig og dit barn og snakker om, hvad der er behov for. Vi vil meget gerne inddrage jer undervejs i samtaleforløbet, så vi i fællesskab kan hjælpe din unge.

Du finder vores kontaktoplysninger her