Intersprog

Når man lærer flere sprog

 

Intersprog

Den tosprogede elevs dannelse af sproglige hypoteser og afprøvninger af disse resulterer i et mellemsprog, som kaldes intersprog. Intersproget har sine egne regler og forandrer sig i takt med, at barnet får nye sproglige erfaringer. At eleven laver afvigelser eller fejl er et naturligt udtryk for, at eleven er i gang med at afprøve og justere sine sproglige hypoteser.

Intersprog kan inddeleres i tre faser:

  • ordindsamlingsfasen
  • udfyldningsfasen
  • Sofistikiseringsfasen 

I ordindsamlingsfasen samler eleven på de indholdstunge ord, og udelader alt der kan undværes. Den mest almindelige sætningsdannelse består således af subjekt - verbum - objekt, f.eks. “Jeg fået bamse”.

I sofistikeringsfasen arbejder eleven med kompleksifisering og nuancering af indholdet.

Det tager normalt to år at lære det mest basale, mens det tager fem-syv år at mestrer et nyt sprog så man uden videre kan tilegne sig ny viden på f.eks. dansk. Faserne skal ses som dynamiske, da den tosprogede elev lærer nye ord uanset hvilken fase han/hun er i.

Fællestræk

Uanset modersmål er intersprog karakteriseret ved tre kendetegn, det er:

  • systematisk
  • variabelt
  • dynamisk

 

Intersprog er systematisk idet hver elev opbygger egen systematik og regelmæssighed i sproget.

Intersprog er variabelt, hvilket betyder, at der kan forekomme både rigtige og forkerte former af det samme ord i en tekst. De samme sproglige træk i flere forskellige former kan findes på hvilket som helst udviklingstrin.

Intersprog er dynamisk, altså under stadig udvikling. Sproget ændres, når hypoteser be- eller afkræftes og møder nyt sprogligt input.

Det er almindeligt, at intersprog er fejlfyldt. For eksempel bøjer nybegyndere ofte et uregelmæssigt verbum efter de regelmæssige verbers mønser eller laver sætninger med verbet i infinitiv. Frem for at fokusere på fejlene som fejl, bør man betragte dem som udtryk for, at eleven er i gang med en læringsproces. Eleven lærer ord og grammatiske regler og prøver det af på omverdenen.

Man kan sammenligne intersproget med en trappe, man bevæger sig opad skridt for skridt, Alle, der har lært sig et andetsprog eller fremmedsprog, befinder sig på et eller andet trin på intersprogtrappen. De øvede er naturligvis højere oppe end nybegyndere, men kun de, der har sproget som modersmål, befinder sig øverst oppe.

 Kodeskift

Kodeskift anvendes som udtryk for, at en person anvender ord eller elementer fra ét sprog, når vedkommende taler et andet. Kodeskift betragtes ofte som sjusk eller dårligt sprogbrug men er i virkeligheden et udtryk for, at en person bevidst udnytter sit samlede sproglige repertoire. Det betyder, at tosprogede oftest kodeskifter, når de taler med en med samme sproglige baggrund, som de forventer, forstår kodeskiftet.

Kodeskiftet kan f.eks skyldes manglende kendskab til et ord/begreb på andetsproget, eller at et ord/begreb ikke findes på andetsproget. Et eksempel herpå kunne være det danske ord ‘hygge’, som er svært at oversætte (Højen 2009).

Transfer

Transfer anvendes som udtryk for, at en person, der taler flere sprog, ubevidst anvender udtale, grammatik eller ord fra ét sprog i tilegnelsen af et andet. Transfer går typisk fra det dominante sprog til det ikke-dominante, men kan også ses omvendt.

Indenfor det fonologiske felt vil transfer ofte give sig udslag i en accent, som er funderet i modersmålet. Morfologisk vil transfer f.eks. komme til udtryk i bøjningen af ord (eller mangel på samme), og syntaktisk vil sætningsstrukturen fra modersmålet måske afspejle sig i sætningskonstruktioner på dansk (Højen 2009).