0-3 mdr.

Det kan barnet

  • Have øjenkontakt
  • Bruge forskellige former for gråd til at udtrykke forskellige behov (f.eks. træt, sulten, våd).
  • Kopiere simple mundbevægelser f.eks. at række tunge.
  • Kan se på og følge personer og genstande med øjnene.
  • Reagere på tale ved selv at lave pludrelyde.
  • Bruge bagtungelyde og vokallyde samt kan gurgle bag i halsen (gry-gry, grrrr).
  • Smile mere bevidst og socialt og besvare kontakt med sit smil.
  • Kan mærke forskel på nære omsorgspersoner (f.eks. mor/far) og f.eks. gæster.
  • Vise forventning f.eks. i forhold til at blive taget op.
  • Dreje hovedet efter lyde og stemmer (ved 10-12 uger)


Sådan kan du støtte barnet
 

  • Hav øjenkontakt med barnet, når barnet ammer/giver flaske, når barnet ligger på dit skød, eller når det ligger på puslebordet og der er god tid til berøring og ´pludresamtale´.
  • Gengæld barnets øjenkontakt - Øjenkontakten skal gives i kort afstand til det helt lille barn (25-30 cm væk).
  • Lyt og giv dig tid til at lære barnets lyde at kende ved forskellige stemninger og situationer.
  • Bevæg langsomt din tunge ud og ind af munden og se barnet gøre det samme.
  • Barnet har brug for mange pauser i ´samtalen´. Barnet vender sit hoved væk, når det har brug for en pause og drejer hovedet tilbage, når det er klar igen.
  • Prøv at gentage barnets pludrelyde. Derved viser du, at du ser og hører barnet og det er godt for barnets lyst til at kommunikere.
  • Jo mere du taler med baret, nynner og synger for det, jo hurtigere vokser barnets sprog og lyst til at kommunikere.