Gode råd til læsning

Læsning sker gennem mange forskellige processer. I skolen lærer eleven at læse i de første skoleår. Eleven lærer at læsning kan føre til viden om emner, som er interessante. Senere i skoleforløbet bliver læsningens fokus: “At læse for at lære.” Der bruges meget tid på at læse faglige tekster og informationer, som eleven skal bruge til det faglige arbejde, der er gang i. Læsning er også oplevelse, en god læseoplevelse, hvor man kommer langt ind i et fiktivt univers som fx Harry Potters, eller ind i Christiano Ronaldos fortælling om at blive professionel fodboldspiller. Det er læseoplevelser, som man kan huske og mindes med glæde.

Læsning er ikke kun forbeholdt skolen. Skal man være en ligeså god læser, som Ronaldo er til fodbold, så må man træne sin læsning, mere end kun i skolen. Ikke kun for at læse hurtigt, men også for at møde ord og formuleringer, som udvider kendskabet til verden og tekster