Skolebørn

Skole- særligt for medarbejdere

Formål: 6 – 18 år

at alle børn og unge i Odder Kommune opnår de sproglige kompetencer, herunder læse- og skrive-kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at deltage i livet som kompetente samfundsborgere. 

Måltal
For at understrege sammenhæng mellem den nye sprog- og literacyhandleplan og de kommunale og nationale reformmål, er de nationale test i dansk (læsning) og afgangsprøverne valgt som målemetode i forhold til handleplanens tre hovedindsatser. 
Udviklingen indenfor de nationale testresultater og afgangsprøverne følges og evalueres over en fire-årig periode (2016/17 – 2019/20) med henblik på at justere tiltagene i handleplanen. 

Effektmål

  1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test
  2. Andelen af de allerdygtigste i dansk/læsning skal stige år for år
  3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk/læsning skal reduceres år for år
  4. Ved 9. klasse afgangsprøverne i 2020 skal det samlede gennemsnit for de dansk faglige discipliner være over landsgennemsnittet
  5. Ved 9. klasse afgangsprøverne i 2020 skal kommunens samlede gennemsnit for alle prøvefag være over landsgennemsnittet
  6. Mindst 95 % af alle elever skal have karakteren 02 eller derover i de danskfaglige 9. klasseprøver