Dysleksi/ordblindhed

En variation af læse- stavevanskeligheder er dysleksi, også kendt som ordblindhed.

Definition af ordblindhed/dysleksi formuleret af International Dyslexia Association, IDA:

“Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” (The International Dyslexia Association).

Tegn på ordblindhed

Hvis en elev har svært ved at lære at læse, kan det skyldes ordblindhed, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på en række kendetegn, som kan have sammenhæng med en ordblindeproblematik.

Kendetegn på ordblindhed i børnehaveklassen

  • Vanskeligheder ved at rime betyder, at barnet har svært ved at forstå, at to ord er i “lydfamilie” med hinanden, selv om de ikke ligner hinanden i betydning, fx mand/spand, hus/mus, potte/måtte.
  • Vanskeligheder ved at huske bogstaver eller tal.
  • Vanskeligheder ved at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord (fx at finde ud af hvordan ordet “lur” vil lyde, hvis man fjerner det første bogstav “l”).
  • Vanskeligheder med at huske ord.

(Kilde: Socialstyrelsen)

Kendetegn på ordblindhed i 1. klasse

  • Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstaver til lyd og bogstavfølger til ord.
  • Vanskeligheder med hurtigt at genkende hyppige ord til læsning.
  • Vanskeligheder med stavning.
  • Vanskeligheder med at lære tabeller og løse matematikopgaver.

(Kilde: Socialstyrelsen)

Kendetegn på ordblindhed i senere klasser

  • Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster.
  • Vanskeligheder med at stave.
  • Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt.
  • Vanskeligheder med at lære fremmedsprog.
  • Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer.

(Kilde: Socialstyrelsen)

Ordblindetesten

I folkeskolen er der mulighed for at stille diagnosen dysleksi helt ned til 3. klasse med Ordblindetesten. Testen kan tages af en læsevejleder eller en læselærer.

Ordblindetest

Vejleder

Anbefaling omkring procedure vedrørende Ordblindetesten

Ved tegn på ordblindhed tager dansklæreren efter samråd med en læsevejleder/læselærer den indledende kontakt til forældrene. Hvis der er tegn på ordblindhed, og kriterierne for, hvornår Ordblindetesten kan bruges, i øvrigt er opfyldt, kan en læsevejleder eller en læselærer efter aftale med forældrene lave Ordblindetesten med eleven. Når Ordblindetesten er lavet inviteres forældrene til et møde med dansklærer og læsevejlederen/læselæreren, hvor testresultatet gennemgås, og eventuelle tiltag aftales.

I forhold Ordblindetesten henvises til vejledningen, som skal følges. Vær opmærksom på at vejledningen løbende opdateres. Af vejledningen fremgår det, at testen score passer med, at testen tages i forårsmånederne. Inden testen kan tages, skal en bemyndighedserklæring underskrives af forældrene.

Fra slutningen af 4. klasse har forældre et retskrav på, at deres barn kan blive ordblindetestet én gang i skoleforløbet.

Opfølgning på Ordblindetesten

Når et ordblindetest er gennemført sammenfattes testresultatet i en ordblindescore, der placerer eleven i en af der tre grupper: Rød, gul eller grøn.

Rød gruppe = ordblind

Når en elev falder i gruppen ordblind, betyder det, at der skal tilrettelægges en læseundervisning, der tager udgangspunkt i denne vanskelighed. I testrapporten får man information om, hvorvidt elevens ordblindevanskelighed særligt er knyttet til hastighed eller præcision. Det er muligt, at resultatet fra ordblindetesten skal suppleres med yderligere tests, observationer fra undervisningen og elevens skriftlige arbejder for at få et mere uddybet billede at tilrettelægge undervisningen ud fra.

I forhold til elevens behov for kompenserende læse- skrivestøtte, er det vigtigt at undersøge, hvor handicappet eleven er, og derfor bør Ordblindetesten ofte suppleres med en tekstlæseprøve. Den kompenserende læse- skrivestøtte erstatter ikke læse- skriveundervisning. Arbejdet med den kompenserende læse- skrivestøtte skal ske i et samspil med undervisningen i læsning og skrivning og med den almindelige undervisning i alle fag.

Vær opmærksom på, at de elever, der er i rød gruppe, har ret til at gå til afgangsprøver på særlige vilkår med fx forlænget tid og mulighed for at bruge den kompenserende læse- skrivestøtte.

Gul gruppe = usikker fonologisk kodning

Når resultatet placerer eleven i gul gruppe, betyder det, at resultatet ligger i grænseområde mellem ordblindhed og ikke ordblindhed, derfor er vanskeligheden af samme type, som hvis eleven var kommet i rød gruppe dog ikke i samme grad. Yderligere test kan afdække andre vanskeligheder fx tekstforståelse, læsehastighed og ordkendskab. En placering i gul gruppe bør følges op af et forløb, hvor der arbejdes på, at den fonologiske kodning forbedres. Også her er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i testrapporten i forhold til, om resultatet skyldes lav hastighed eller lav præcision.

Hvis resultatet bunder i ordlæse- stavepræcision, bør der undervises i træning af afkodning og stavning.

Skyldes resultatet lav hastighed, bør man undersøge i hvilket omfang eleven læser og skriver i hverdagen, og hvis der er tale om, at det er mangelfuldt, bør der arbejdes med at motivere og understøtte eleven til at læse og skrive mere, så læsefærdighederne automatiseres, og hastigheden øges.

Undertiden bunder et testresultatet i gul gruppe i mangelfuld læseundervisning fx på grund af sygdom eller skole- lærerskift, og her kan en et særligt tilrettelagt læseundervisningsforløb muligvis rette op på en elevs usikre afkodning.

Grøn gruppe = ikke ordblind

Når testresultatet placerer en elev i grøn gruppe, betyder det, at eleven ikke har vanskeligheder med at anvende skriftens lydprincipper. Derfor bør det undersøges, om der er andre årsager til, at der har været en mistanke om ordblindhed, så der bliver fulgt op på de oplevede vanskeligheder.

Ordblinderisikotesten

Ordblinderisikotesten er en test til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Ordblinderisikotesten kan anvendes i slutningen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.

Ordblinderisikotesten er udviklet til brug af læsevejledere. Alle landets grundskoler har fået tilsendt direkte link og adgangskode til den hjemmeside, hvor testmaterialet kan downloades.

Vejledning til Ordblinderisikotesten:

https://uvm.dk/.../nov/161109-vejledning-til-ordblinderisikotesten.pdf

Undervisning af ordblinde elever i klassen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet har udgivet ”Ordblindhed i Grundskolen”, som er et omfattende inspirationsmateriale. Omkring undervisning af ordblinde elever anbefales følgende undervisningsindhold, som kan bruges til at arbejde med i klassen:

  1. Sproglige forudsætninger for læsning

Før man kan omkode fra tale til skrift og fra skrift til tale, må man arbejde med at forbinde talesproglige enheder (fonemer) og skriftsproglige enheder (bogstaverne) med hinanden. Arbejdet med fonologisk opmærksomhed bør inddrage bogstaverne, eftersom målet er at koble bogstav og lyd. 

  1. Undervisning i forbindelsen mellem bogstav og lyd

Direkte undervisning i skriftens lydprincipper er en velunderbygget metode til at lære elever at afkode. Hvis lydprincipperne skal give mening, skal eleverne begynde med de lydrette ord, hvor der ingen afvigelser er, og hvor eleverne derfor kan ”stole på” sammenhængen mellem bogstav og lyd. I undervisningen i lydprincipperne bør læreren også relativt tidligt undervise direkte i de hyppigste betingede lyde.

  1. Undervisning i morfemer i læsning

Det er velkendt, at mange ordblinde elever med erfaringen kan opnå en delvis ordgenkendelse gennem genkendelse af betydningselementer/morfemer. Især det første rodmorfem kan blive et holdepunkt for en analyse af ordet.

  1. Læseaktiviteter i sammenhængende tekstlæsning

Ordblinde elever kan støttes både i deres højtlæsning af sammenhængende tekst og i deres forståelse af teksten. 

  1. Undervisning i stavning

Ordblinde elever kan støttes i deres stavning ved at få direkte instruktion i at komme fra lyd til bogstav og fra lydfølger til bogstavfølger og ved at få direkte instruktion i alle morfemtyper. Desuden kan vedvarende læsning give ordblinde elever sikrere repræsentationer af ords stavemåde, og det kan støtte deres stavning af ord.

  1. Undervisning i skriftlig fremstilling

Ordblinde elever vil ofte have færre erfaringer med at skrive sammenhængende tekster, fordi vanskeligheder med at stave og med at mobilisere ord har forhindret det. Hertil kommer måske en direkte undgåelsesadfærd som følge af mange nederlag. Derfor kan det være en fordel at bryde skriveprocessen op i overskuelige dele, hvor man bruger tid og giver direkte instruktion og mange eksempler på hver enkelt del. Desuden kan det være en hjælp, at eleverne skriver med lydstøtte og stavekontrol eller at de dikterer, da der så frigives noget energi fra stavning til strukturering af indholdet.

(Kilde: Ordblindhed i grundskolen- Et inspirationsmateriale, 2016, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)

Intensive kurser til ordblinde elever

Det anbefales, at ordblinde elever og elever, som i ordblindetesten placeres i gul gruppe tilbydes intensive kurser som supplement til den almindelige undervisning, hvor der er fokus på undervisning i skriftens lydprincipper. Det er vigtigt, at der i et intensivt forløb tilbydes undervisning 3 -5 gange om ugen i en længere periode. I Odder Kommune benyttes  bl.a. VAKS-materialet til den særligt tilrettelagte intensive undervisning af ordblinde elever. Materialet kan benyttes fra 3. klasse. Undervisningen foregår individuelt eller på mindre hold.