Den kompenserende læse- skrivestøtte

Den kompenserende læse- skrivestøtte er betegnelsen for læse- og skriveteknologier, der kan hjælpe med at læse tekster højt, tilbyde ordforslag eller skrive tekst, der siges. I Odder har alle elever en iPad, hvor kan man tilslutte oplæsningsfunktionen, og i Odder bruges lige nu den ordforslagsapp, der hedder Appwriter. Det betyder, at de elever, der har behov for at benytte den kompenserende læse- skrivestøtte, kan sidde med den samme iPad, som de øvrige elever i klasse, og det betyder samtidig, at elever med læse- skrivevanskeligheder kan være helt tæt på almenundervisningen.

Måler er, at elever med svære læse- skrivevanskeligheder lærer at anvende og acceptere den kompenserende læse- skrivestøtte som et hjælpemiddel i hverdagen, med henblik på at bevare eller genvinde lysten til at læse og skrive og få mulighed for at deltage i klassens undervisning på lige fod med de øvrige elever i klassen.

Når det besluttes, at en elev skal benytte den kompenserende læse- skrivestøtte skal det være i et tæt samarbejde med forældrene, og skolen skal sikre, at både eleven og forældre modtager instruktion i det på kurser eller workshops, sådan at der også kan støttes op om arbejdet fra hjemmet side. Endvidere skal skolen sikre, at elevens lærere understøtter elevens brug af den kompenserende læse- skrivestøtte i alle fag.

Det anbefales, at elever, der benytter den kompenserende læse- skrivestøtte, tilbydes løbende vejledning og opfølgning i forhold til at sikre, at teknologierne bruges bedst muligt og rigtigt opdateret.

I nogle klasser benyttes appwriter mere generelt af alle elever og af elever med andre former for læse- skrivevanskeligheder. Når der er tale om ordblinde elever, er det skolen ansvar, at den kompenserende læse- skrivestøtte fungerer i forhold til elevens ordblindeproblematik.

Vær opmærksom på, at de elever, der er i rød gruppe i ordblindetesten, har ret til at gå til afgangsprøver på særlige vilkår med fx forlænget tid og mulighed for at bruge den kompenserende læse- skrivestøtte.