Faglig læsning i matematik

Fagsprog - ordkendskab

I matematik skal eleverne kunne adskille fagsprog og hverdagssprog. Det kræver et fokus på førfaglige ord og hverdagsbegreber, der har en bestemt betydning i matematik fx: sider, spejle.

I 0.-2. klasse er samtalen væsentlig. Gennem samtale får eleverne mulighed for at møde nye ord og begreber, som de kan bruge og lege med gennem samtalen. Dette udvider deres forståelse af ord og begreber.

Samtalen omkring elevernes løsninger er vigtig. Eleven vil bruge fagbegreberne i sine forklaringer, ligesom eleven læringsmæssigt vil gå fra at identificere opgaven til at forstå, fortolke og skabe og endeligt gennem samtalen kommunikere omkring egen løsning.

Nedenfor er en række muligheder for at arbejde med fagsprog og ordforståelse inden for faget:

Sorter og beskriv gennem brug af centicubes eller LEGO klodser:

  • Lav en figur, hvor du bruger 5 farver.
  • Lav en figur med seks klodser, hvor den grønne sidder sammen med den røde.
  • Lav en figur, hvor den grønne sidder mellem to forskellige farver.

Sorter og beskriv former og figurer:

Eleveren skal bruge tre geometriske former fx firkant, cirkel og trekant. Skal opgaven udvides kan der suppleres med farver. Eleverne får en bingoplade med fx tre rækker á seks felter.

  • Lav en række, hvor en cirkel er ved siden af en firkant og en trekant.
  • Lav en række, hvor trekanten står på spidsen og der må være to cirkler ved siden af. Men de må ikke have samme farve.
  • Lav en række, hvor en cirkel ikke må være ved siden af en firkant, men ved siden af en figur, der har samme farve som cirklen.

Regnehistorier

Gennem regnehistorier skærpes elevernes matematiske ordforråd og begrebsforståelse. Fokus er elevernes kommunikation om og med matematik. Her er det vigtigt, at der gives tid til den enkelte elevs forklaring omkring, hvad han/hun har gjort sig af overvejelser.

Regnehistorien skal rumme et problem, som man kan regne på, og eleven vil bruge hovedregning, konkrete tællemateriale mv. I den begyndende fase, skal det holdes på et simpelt niveau og med udgangspunkt i elevernes nære hverdag. Fx indholdet i penalhuset, madpakken, skoletasken, kæledyr mv.

  • Den voksne modellerer en regnehistorie

“I Karlas penalhus er der 3 blyanter, 2 viskelædre og 4 farveblyanter. Karla har fødselsdag og Lea giver hende 1 lineal. Lea siger, at den kan være i Karlas penalhus. Hvor mange ting vil Karla nu have i sit penalhus?”

Efter gentagne modellerede regnehistorier kan eleverne selv afprøve regnehistorier over for hinanden med udgangspunkt i penalhuset, madpakken, skoletasken eller lignende.

  • Regnehistorierne kan fokusere på de ord, der giver spor, at ord i matematik angiver, hvilken regningsart, der skal bruges. Fx at tilbage betyder at trække fra. “Lea har fem gulerødder med i sin madpakke. Karla er sulten og spørger Lea, om hun må få en. Det må Karla. Hvor mange gulerødder har Lea tilbage?”

 

Teksttype - den beskrivende og instruerende

Teksttyper r et andet væsentligt område inden for læsningen i matematik.  Eleverne skal have et begyndende kendskab til den beskrivende og den instruerende teksttype.

  • Den beskrivende teksttype: Fx ved at beskrive en geometrisk figur med brug af beskrivende udsagnsord som er, har, kan. “Firkanten har fire kanter.”
  • Den instruerende teksttype: Fx ved at bruge udsagnsord i bydeform - beskriv, oplist, nævn… “beskriv en firkant.” Man kan fx lave spil, hvor eleverne laver spillereglerne.