Skrivning/fremstilling 0. - 2. klasse

Den almindelige læse- skriveudvikling

Læsning er en sammensat proces, og meget forenklet kan man beskrive læseprocessen som en formel, hvor læsning er et produkt af afkodning, forståelse og motivation.

Læsning = Afkodning x Forståelse x Motivation

Ligesom afkodning og forståelse skal følges ad, når man taler om læsning, øges bevidstheden aktuelt i Danmark om at forstå læsning og skrivning som et samlet hele. Tidligere leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard, udtrykker fx, at:

der er to veje ind i skriftsproget – den ene er læsning, den anden er skrivning – og de to veje supplerer hinanden.”  (Interview med Klare Korsgaard)

Med skrivning menes ikke skønskrift, men skrivning som en kommunikativ handling. Klara Korsgaard siger yderligere:

”Skrivning har den fordel, at barnet lyderer sig frem til de enkelte bogstaver i det ord, han eller hun gerne vil skrive, og dermed bliver opmærksom på, hvordan det staves. Samtidig er ordet ét, som barnet selv har valgt at skrive, og det har betydning for motivationen.” (Interview med Klare Korsgaard).

Fremstilling

Eleven skal gennem skrift, tale, lyd og billeder udtrykke sig om nære og velkendte situationer, hvor eleven skal lære at udarbejde enkle tekster med billeder og skrift. Teksterne skal gradvist blive mere omfattende, så der kan arbejdes med titel, start, midte og slutning. Elevens skal opnå viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster, og de skal som forberedelse til arbejdet med tekster lære at bruge enkle skabeloner til strukturering af teksten.

(Kilde: Dansk - færdigheds- og vidensmål. EMU)

Fælles mål - kompetencemål vedr. fremstilling

Børnehaveklassen

Sprog:

Eleven er opmærksom på forskellige måder at bruge sproget på.

 

1.- 2. klasse

Læsning:

Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge.

Fremstilling:

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

 

Fælles mål - opmærksomhedspunkt vedr. fremstilling

Efter 2. klasse

Eleven kan formulere sammenhængende tekst på mindst 3 linjer i en kendt teksttype.