Faglig læsning i dansk

Danskfaget bruger også faglig læsning som ses i læsningen af skønlitteratur, litteraturhistorie, biografier, genrebeskrivelser, sproglære og andet fagligt danskstof. Der må arbejdes med fagets teksttyper, fagord, viden om verden, læseforståelsesstrategier mv. i en før, under og efter læseproces. En del af de læseprocesser og metasprog om læsning, som eleverne lærer i dansk, skal bruges og udbygges i andre fags fokus på faglig læsning og skrivning.

Tekstens formål og elevens læseformål

Eleverne skal undervises i at se tekster fra to vinkler

Tekstens formål. Hvad er hensigten med teksten. Tekstens hensigt afgør, hvilke forventninger og forkundskaber, der aktiveres. Tekstens hensigt afgør, hvilken læsemåde eleven bruger, dvs. valg af læsestrategier.

Læseformål. Eleven skal forholde sig til eget formål med at læse teksten. Læreren skal altid gøre læseformålet tydeligt for eleverne, men det er en naturlig progression, at eleven udvikler kompetence til at selv finde og bestemme læseformål.

Man kan arbejde med:

  • Brug forskellige teksttyper til at tale om teksters hensigt. Fx en beskrivende, en berettende og en argumenterende. Fokuser på afsender og teksttypens kendetegn.
  • Brug samme tekster til at lade eleverne definere et læseformål. Lad eleverne diskutere deres læseformål og om tekst og læseformål kan matche.

Læseteknik

Når eleven kender læseformålet, enten sat af læreren eller eleven selv, kan eleven vælge læseteknik.

Eleven skal gøres bevidst om forskellige læseteknikker: skimning, overblikslæsning, nærlæsning og fokuslæsning. Læsning af de forskellige modaliteter er også påkrævet. Dvs. læsning af billeder, billedtekster, hjemmesider, grafer, hypertekster, leksika mv.

Og endeligt skal eleven også lære at finde ud af, hvad der ikke skal læses.

Skimning

Man skal have fat i det vigtigste indhold, og øjnene glider i et højt tempo hen over teksten. Ud fra de læste ord, kan man danne sig et indtryk af tekstens indhold.

Der er flere typer af skimning:

  • Lodret skimning: Øjnene glider gennem midten af teksten.

Fx: Til smalle spalter fx trykte artikler.

  • Slange skimning: Øjnene glider i en s-form gennem teksten.

Fx: Til sammenhængende tekst i større afsnit.

  • Diagonal skimning: Øjnene glider fra øverste venstre hjørne og ned til højre hjørne.

Fx: Til brede spalter.

  • Linje skimning: Afsnittets første og sidste linje læses og resten skimmes.

Fx: Til svære og tekstmættede tekster. 

Overblikslæsning

Kaldes også orienteringslæsning. Bruges til at orientere sig i en teksts genre/teksttype, sværhedsgrad, indhold og relevans.

God til læsning af, om teksten er relevant

  • se på modaliteter (overskrifter, billeder, links, modeller mv.)
  • se på bogens titel, forside, bagside, indholdsfortegnelse
  • læse forord, indledning

Nærlæsning

Bruges når man skal læse grundigt og huske teksten.

Inden nærlæsning er det godt at aktivere forforståelse, finde læseformål, lave overblikslæsning.

Nærlæsning kan suppleres med notater, fx kolonne- eller marginnotater.

Fokuslæsning

Bruges til at søge konkrete informationer. Her er de tre ovenstående læseteknikker er i brug. Man bruger her overbliks- og nærlæsning samt skimning. 

Teknikkerne skal i løbet af elevernes skoletid konsolideres og videreudvikles.

Man kan arbejde med:

  • Læreren opstiller tydelige læseformål til fx nettekst og eleven vælger læseteknik. Samtale om læseteknik.
  • Læreren opstiller tydelige læseformål og eleverne tildeles forskellige læseteknikker. Herefter samtale om udbyttet af læsningen. Herefter byttes læseteknik for at tydeliggøre forskellen og fordelene ved de forskellige læseteknikker.
  • At lave fokuslæsning på hjemmesider.
  • Eleverne kan i grupper lave opgaver til hinanden ifbm. fokuslæsning. Den producerende gruppe skal være bevidste om læseformål.
  • Søgeopgaver: Læseformålet er at finde ud af, hvilke romaner Jesper Wung-Sung har skrevet. Eleverne skal sætte ord på, hvilke læseteknikker, de bruger.
  • Materialer som Læs på! og Læs med! er hensigtsmæssige at bruge ligesom fagportalerne har opgaver inden for læseteknikker.

Tekster i kontekster

Tekster er ikke isolerede enheder, og derfor må læreren gøre det tydeligt, at tekster er en del af en større helhed. Eleverne skal undervises i det samspil, der er mellem genren, indholdet, sproget og situationen - dvs. undervises i literacy. Dette gælder både de tekster, eleverne læser og de tekster, som de selv skriver.

Multimodale tekster

Mange af de fagtekster, som elever møder er sammensat af en række forskellige modaliteter (udtryksformer). Dvs. de skaber mening på flere måder fx med brug af billeder, billedtekster, brødtekst, rubrikker, grafer, faktabokse, figurer, video, lyd mv. I dansk skal eleverne have en grundlæggende undervisning i multimodale tekster og modaliteternes affordans, dvs. hvilke styrker og svagheder har den enkelte modalitet og hvordan spiller de sammen i fagtekster.

Undervisningen i multimodale tekster gælder både allerede skrevne tekster og elevens egne tekster.

Man kan arbejde med multimodalitet:

  • Bruge en fagtekst fra en af danskportalerne. Tal om hvilke modaliteter, der er på siden. Hvilke informationer giver de forskellige modaliteter? Hvad sker der, hvis vi fjerner en af dem, hvilken viden får vi så ikke? Har det betydning? På denne måde kan man komme ind på modaliteternes affordans.
  • Skriv en fagtekst om fx Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Fælles finder klassen en række fagord der skal indgå i teksten, teksttype bestemmes, og endeligt bestemmes hvilke modaliteter, der skal være til stede. Krav om modaliteter kan være forskellig i grupperne for efter skrivningen at kunne drøfte de forskellige modaliteters styrker og svagheder.

Læseforståelsesstrategier

Eleverne skal undervises i selve læse- og skriveprocessen. Dvs. de skal lære læseforståelsesstrategier, hvad kan man gøre inden man læser, mens man læser og efter man har læst. Gennem 3.-9. klasse udvikles elevens repertoire af læseforståelsesstrategier, og eleven bliver efterhånden mere sikker og selvstændig i brugen af dem.

Læreren skal modellere, hvordan man skaber overblik over teksten og dens opbygning. Med tiden vil eleven selv kunne styre den proces. Tilsvarende skal læreren undervise eleverne i at bruge skrivning til at fastholde, strukturere og fastholde hovedindholdet af det læste.

De fire læseforståelsesstrategier skal gradvist introduceres, modelleres og stilladseres for eleverne. Læreren kan med sit klasseteam aftale, hvilke læseforståelsesstrategier og modeller der er i fokus i en given periode, eller at de er gennemgået i dansk for så de andre fag kan følge derefter. Det er væsentligt, at læreren er tydelig i formålet med de forskellige strategier. Eleverne skal være bevidste om arbejdet med strategierne.

Fx: Eleverne arbejder med Kim Fupz Aakesons forfatterskab og har læst en fagtekst om ham.

Hukommelse:

Tidslinje og kolonnenotat vil repetere og strukturere de forskellige titler og vigtige begivenheder i forfatterskabet.

Organisering:

Dobbeltnotat, dvs. tre kolonner, i den første skrives, hvad der fortælles på linjen, den næste hvad der siges mellem linjerne og den sidste, hvad man selv synes om det, der står i teksten. Læseren tvinges til at nærlæse. Passer til kortere tekster eller afsnit.

Elaborering:

VØL-modellen (hvad Ved eleven allerede, hvad Ønsker eleven at vide, hvad har eleven Lært) tydeliggør for eleven, hvad han/hun lærer ved at læse teksten.

Overvågning:

Stil spørgsmål til teksten kræver, at eleven reflekterer over, om det læste er forstået. Diskuter spørgsmål og svar i grupper.

Sprog på flere planer

Sætningsopbygning, ordklasser, morfologi, sammensatte ord, sproglige virkemidler.

(Under udarbejdelse)