Faglig læsning i matematik

Fra 3. til 4. klasse sker der et skifte i matematik. Eleverne skal ikke længere læse regnestykket og skrive resultatet i samme bog, men de skal læse længere beskrivende tekster med grafiske elementer og indirekte instruktion i den ene bog og derefter skrive udregning og resultat i en anden bog/iPad. Det er en kompliceret proces, som eleven vil opleve udfordrende.

Mængden af læsestof i matematik er øget generelt. Det ses tydeligt i Folkeskolens Prøver, Matematik med hjælpemidler. Det stiller krav til elevernes læsekompetencer. Der må derfor undervises i matematikkens sprog og tekster allerede på mellemtrinnet. 

Man kan have fokus på følgende områder:

Hverdagssprog og fagsprog

Eleverne skal udvikle et præcist fagsprog, som indeholder centrale fagord og fagbegreber. Fx subtraktion, addition, vinkel, omkreds, radius.

I matematik kræves det at eleverne kan adskille hverdagssproget fra fagsproget, dvs. fokus på at førfaglige ord og hverdagsbegreber har en bestemt betydning i matematik, fx kanter, sider, skære mv.

Man kan arbejde med:

  • Emner/afsnit i undervisningen sammenfattes i en ordbog. Her samles de vigtigste ord og begreber. Ordbogen kan deles op i forskellige kategorier, der er typiske for matematikkens sprog:
    • Processer: fx subtraktion, addere, dividere
    • Egenskaber: ligesidet, buet, retvinklet
    • Hverdagsord oversat i matematik: skære: to linjer der krydser hinanden, punkt: i et diagram

Ordbogen kan udvides i takt med, at eleverne bliver ældre.              

Bydeform, passiv, præpositioner

Bydeform

Læreren skal undervise i, hvilke forventninger de enkle bydeformer rummer.

Fx ordet bestem. Her skal der sondres mellem hverdagssprog og fagsprog. I hverdagssproget er det at bestemme noget, man kan eller ikke kan, fx “Mads bestemmer alt i spillet.”

I fagsproget er bestem et krav til eleven om at give en matematisk begrundet udregning med forklaring.

Eksempler på bydeformer: beskriv, tegn, afgør, vis, vurder, sammenlign, bestem.

Man kan arbejde med dem:

  • Giv eleverne en række matematiske opgaver, hvor der er brugt bydeform. Lad dem forklare for hinanden, hvad bydeformen kræver, at de skal. De må ikke bruge det ord, som er i teksten.
  • Lav med eleverne en synlig ordbog i klassen, hvor bydeformerne er forklaret ved eksempler.

Passiv

Læreren skal tydeliggøre for eleverne, at der i matematiske tekster er passive former. Den passive form er “afpersonaliseret.” Ved skolefesten sælges kaffe i to størrelser. Ved salg af kaffe går overskuddet til 5.a.” Eleverne skal kende til passive former.  

Man kan:

  • Lade eleverne finde en række passive former i matematikbogen, hvorefter de omskriver de passive tekststykker til nutid. Hensigten er at gøre eleverne opmærksomme på, at passiv form ikke ændrer på, hvad der sker. Der kommer ikke en ny betydning.

Ord der leder på vej

I matematiske tekster er der en række ord, som kan lede læseren på vej til at finde ud af, hvilken regningsart, der skal bruges. Eleverne skal undervises i, hvordan man opdager disse ord.

Eksempel: Hvad er forskellen på længde a og længde b? Ordet forskel viser, at man skal finde forskellen mellem to forskellige mål, og dermed subtraktion. Det kan også være ord, der betyder det samme som forskel.

For at understøtte det, kan man bruge: 

  • Regnehistorier
  • Skrive ordene i matematik-ordbogen (se under hverdagssprog og fagsprog)

Teksttyper

Eleverne skal gennem årene lære at afkode og forstå tekster om og med matematik. Teksterne de møder i faget er oftest multimodalt opbyggede tekster. Teksttyperne er ofte beskrivende/informative, instruerende eller argumenterende. Der stilles krav om at kunne læse matematiske problemstillinger. Heri skal elevens læseforståelsesstrategier sættes i spil; hvad skal jeg læse, giver det mening, hvordan husker jeg det, og hvad skal jeg ikke læse.

Man kan bruge:

  • Eleven bruger notatet til at finde opgavens problemstilling og de informationer, som gives undervejs. Notatet er opdelt i to kolonner, hvor eleven i venstre side skriver trinnene i problemløsningen, fx problem, ved i forvejen, tegn, hvad gør jeg, udregn og svar. I højre kolonne skrives tekstens oplysninger fx under “hvad ved jeg” skrives: “Et lille bæger kaffe koster 6 kr., og et stort bæger kaffe koster 10 kr. Idas far køber tre bægre kaffe á 6 kr. stykket og to bægre kaffe á 10 kr. stykket. Han betaler med 100 kr.”

Læreren modellerer for, at eleverne på sigt kan arbejde selvstændigt med notatet.

Definitioner

Definitioner anvendes ofte i naturfaglige tekster, også i matematikteksterne. De kendes på udsagnsord som være, blive, kalde, have og i forskellige bøjninger. Fx “En firkant, som er lige lang på alle sider, og hvor alle vinkler er præcis 90 grader, kaldes et kvadrat.” Fra 7. klassetrin skal eleverne lære definitioner. Først modelleret af læreren siden selvstændigt. Kender eleverne definitioner kan de adskille dem fra andre sætninger i fagteksten. Man kan ikke antage, at alle elever selv kan finde definitioner og adskille dem fra resten af teksten.

Man kan arbejde med:

  • At eleverne selv laver definitioner af nye emner og begreber. Definitionerne skal være præcise. Elevens bevidsthed om definitioner skærpes.