Læseforståelsesstrategier

Faglæreren skal undervise eksplicit i læseforståelsesstrategier, så eleven kan blive kompetent og funktionel læser - skal kunne anvende de læste tekster (finde, uddrage, sammenkæde, fortolke, reflektere og vurdere).Vi må som lærere sikre eleven en god undervisning og vejledning i læseforståelse.

Den kompetente læser kan bruge flere forskellige strategier undervejs i læsningen. Den gode læser har gode metakognitive kompetencer. Dvs. at han/hun overvåger sin læsning og er bevidst om, hvilke strategier, han/hun skal bruge.

Mange af strategierne kan bruges før, under og efter læsningen.

Nedenfor er strategierne kort beskrevet i forhold til læsning af fagtekster og læsning for at lære. Eksemplerne er som inspiration, og skal naturligvis tilpasses alderstrin, læseniveau og den enkelte elev:

  • Forberede læsningen

Læseformålet skal være tydeligt og kendt for eleven ligesom, hvilken tekst det er, der skal læses.

Læsemotivationen er et væsentligt udgangspunkt, hvorfor læreren må fortælle, hvorfor det er vigtigt at læse teksten ligesom nysgerrigheden må skærpes.

Der må bygges bro mellem elevens tidligere viden eller viden hjemmefra og den viden, som skal opnås via teksten.

Tekstoverblik og viden om tekstelementernes sammenhænge og informationer kan udbyttes i en forforståelse.

Inden læsningen kan eleven skrive ned, hvad han/hun allerede ved om emnet og derefter udveksle viden med andre elever.

  • Foregribe

At foregribe kan ligge såvel inden læsningen som undervejs. Læsningen bliver fokuseret, koncentreret og aktiv, når man har forventninger til, hvad der vil ske videre i teksten, uanset om det er på baggrund af det, man netop har læst eller tidligere viden.

Dette kan trænes ved fx at give eleven tekstens centrale ord, og eleven skal lægge dem i den for dem sandsynlige sammenhæng. En anden mulighed er at læse teksten i mindre dele, for efter hver del af drøfte og evt. skrive ned, hvad der forventes videre. Hvilken information vil nu forekomme i teksten?

  • Overvåge

Overvågning er knyttet til metakognitionsbegrebet. Det kan siges at være en kontrol af de andre læsestrategiers kvaliteter.

Det er væsentligt at spørge undervejs i læsningen: “Giver det mening?” Og gør det ikke det, må man finde ud af, om det er mangelende fokus, for svære sætninger, ukendt emne eller lignende. Læreren må være eksplicit om, hvad det betyder at overvåge læsning; læreren må vise hvordan.

En øvelse til at træne overvågning kan være, at man i en tekst markerer det, som man allerede ved med en farve, og den nye vide markeres med en anden farve. Eleven “tvinges” så at sige til at reflektere over det læste.

  • Stille spørgsmål

At stille spørgsmål kan også bruges i forbindelse med mange andre læsestrategier, ligesom det kan bruges før, under og efter læsning.

Eleven kan træne ved at få til opgave at stille spørgsmål med forskellige fokus: fx modsætninger, sammenhænge og sammenligninger teksten, ligesom spørgsmålene kan være brede eller smalle; fx hvorfor skal mennesket have en lever? og på hvilken måde virker leveren? 

  • Finde sammenhænge

Her relaterer man indholdet i teksten til det, som man allerede ved i forvejen. Det er vigtigt, at læreren gør det tydeligt for eleven, hvorfor læsningen vil blive lettere ved at finde sammenhænge.  Læreren læser et tekststykke højt og viser bagefter, hvilke sammenhænge der er mellem teksten og egen erfaringer fx via udtryk som: Jeg kan huske, da… Det er som… Hvis det var mig, ville jeg… Det minder mig om…  

  • Drage konklusioner

Ikke alle kan drage konklusioner. Derfor må læreren trække teksteksempler frem og lægge op til diskussion og drøftelse, hvilke konklusioner man kan drage på baggrund af teksten.

Fx Spiser man en is om sommeren, vil den smelte hurtigere end om vinteren. Konklusionen er, at den vil smelte på grund af sommerens højere temperaturer.

  • Afklare

Afklaring kan ligge som tiltag i før-fasen, hvor det medvirker til at lette forståelsen. Inden læsningen kan eleverne forberede spørgsmål, som vil ligge i hovedet undervejs. Læreren må modellere, hvordan. Spørgsmålene til fagtekster kan være vidensrettede:

  • Hvilket tema beskrives?
  • Hvad er det vigtige i teksten?
  • Er der tekstelementer, som kan sige noget om indholdet, fx grafer, billeder mv.
  • Visualisere

Visualisering bruges til at organisere stoffet og til at gøre indholdet tydeligt.

I visualiseringen taler man om enten at bruge de billeder, der er i teksten eller at skabe billeder på baggrund af teksten.

Eleverne må lære, hvordan sådanne visualiseringer kan forekomme. Fx hvordan tekstens allerede eksisterende billeder kan bruges, og hvordan man kan visualisere på baggrund af skrevet tekst. Konkret kan man som lærer læse et stykke tekst højt for derefter at fortælle, hvordan man selv oplever det, ser det - hvilke indre billeder man har.

Visuelle modeller som tidslinje og trædiagram kan bruges til fagtekster.

  • Læse selektivt

Den selektive strategi fremmer en effektiv læsning. Eleven må gøre sig bevidst om, hvilke tekstdele, der kan skimmes, andre nærlæses og andre læses flere gange. Selektiv læsning er vigtigt, når det at hente præcis information er målet.

Læreren må instruere i, hvordan det gøres.

  • Udvælge vigtig information

At udvælge den vigtigste information kan understøttes med notat- og organiseringsstrategier som fx marginnoter, nøgleord, korte referater, understregning eller  tankekort.

Man må læse teksten hurtigt, hvilket kræver en forholdsvis høj læsehastighed eller brug af skimning, hvor blikket glider hen over teksten og søge bestemte ord. (Link til læseteknikker under faglig læsning i dansk

  • Fokusere på sprog

Jo større ordkendskab og bevidsthed om sproget, des større vil læserens læseforståelse være.

  • Fokusere på tekststruktur

Viden om form og indholdssammenhænge vil være positivt for tekstforståelsen. Det betyder, at eleven må lære de forskellige teksters elementer at kende, og hvordan de er bygget op.

  • Vurdere

Vurdering rækker længere ud end til den rene tekstforståelse. Det er en strategi, der får læseren til at gribe ind i det tekstsamfund, vi er del af. For at være god til vurdering som læsestrategi, må man kende til teksters opbygninger, virkemidler og genrer. Man kan træne vurdering ved at bede eleverne om at forsvare noget i teksten, begrunde eller forklare noget i teksten eller vurdere det kritisk. Det er væsentligt, at læreren modellerer hvordan.

  • Opsummere

Opsummering vil efterhånden ske automatisk. Det kan trænes ved gentagne gange at opsummere efter læst tekst. 

Læsestrategierne skal modelleres af læreren, og eleverne skal derefter selv praktisere og udøve dem. Strategierne må efterhånden blive mere og mere automatiserede, så eleverne kan bruge dem fleksibelt og i relevante læsekontekster.

 

Før, under og efter læsning

Den faglige læsning styrkes ved at opdele undervisningen i før-, under- og efterfaser. Når læseprocessen deles op i de tre faser, vil elevens viden, erfaringer og færdigheder blive aktiveret i før-fasen, hvor de bearbejdes og systematiseres i under-fasen og endeligt vil viden blive konsolideret i efter-fasen.