Teksttyper

Skal eleverne bruge teksterne hensigtsmæssigt og få mest muligt ud af dem, må de kende til teksternes formål og struktur. I fagtekster er der mange ord og begreber, og overordnet kan de kaldes informerende tekster.

Teksttyperne kan være sammensat af flere modaliteter (fx brødtekst, tabeller, billeder, diagrammer, video, lyd, faktabokse), som alle er væsentlige informationskilder. Her er fokus lagt på fagtekster og de typer af tekster, der mødes dér. Til hver teksttype er der forslag til notatteknikker, der understøtter læsningen af teksten bedst muligt. 

Berettende tekster

Formålet er at genfortælle en begivenhed, en historie, enten som information eller underholdning. Fagligt indhold gengives fortællende. Strækker sig over tid, ofte kronologisk. Minder om skønlitterære tekster. Mange tidsangivelser så, dernæst mv. og der er brug af årstal.

  • Fx fortælling, historier, logbog, historisk begivenhed.
  • Eksempel: link
  • Notatteknik: Årsag-følgekort, flowdiagram, to-kolonnenotat, tidslinje (link til model)

 

Beskrivende/informative tekster

Formålet er at præsentere fakta om et tema, beskrive hvordan noget er, hvad det består af. Ordner temaet/emnet efter en bestemt logik.

  • Fx naturfaglige definitioner og beskrivelser, beskrivelser af tid, sted og personer.
  • Eksempel: link
  • Notatteknik: Ordkendskabskort, Mind-map, Begrebskort (link til model)

 

Forklarende tekster

Formålet er at drøfte eller afklare et tema fx processer og sammenhænge.   Begynder ofte med et udsagn, og herefter logiske trin. Fx “Olie er i dag den vigtigste energikilde.” (naturteknologi4.-6.gyldendal.dk) Tiden sættes med ord som dernæst, og årsagsbindeord fordi, derfor og lign.

  • Fx naturfaglige og historiske forklaringer, redegørelser.
  • Eksempel: link
  • Notatteknik: Flowdiagram/Årsag-følgekort, (link til model)

 

Vejledende/instruerende tekster

Formålet er at informere om, hvordan noget gøres i en bestemt rækkefølge, så det resulterer i et bestemt produkt. Brug af ord er ofte i bydeform svits, opstil, rør, kog, vent mv.

  • Fx opskrifter brugsanvisninger, forsøgsvejledninger, spilleregler.
  • Eksempel: link
  • Notatteknik: Procesnotat, Årsag-følgekort, Ordkendskabskort (link til model)

 

Argumenterende tekster

Formålet er at præsentere forslag til synspunkter, argumentere for synspunkter. Indledes ofte med udsagn, der senere underbygges med for og imod.

  • Fx debat, diskussioner, essays.
  • Eksempel: link
  • Notatteknik: Venn-diagram, Kolonnenotat (link til model)

 

Særlige træk ved fagtekster

Her er oplistet en række af de karakteristika, som er gældende for fagtekster. Karakteristika man som underviser skal være opmærksom på og gøre eleverne bekendte med.

Fagord- førfaglige ord

I fagtekster optræder mange fagord og fagbegreber. Dvs. nogle ord, som hører til faget. Nogle af ordene og begreberne kan også bruges i andre sammenhænge og i det almindelige hverdagssprog. De kaldes derfor førfaglige ord. Fx er de matematiske begreber som stor, lille, mindre, kort, lang eksempler på førfaglige ord. Ikke alle førfaglige ord hører til i alle elevers ordforråd, og som faglærer kan man ikke forvente, at eleven kender betydningen og brugen af ordet. Førfaglige ord kan have en betydning i faget og en anden betydning i hverdagssproget: fx buk og hest fra faget idræt og positiv, negativ, kant og formel fra faget matematik.

Derfor er det vigtigt at arbejde ikke kun med fagord og –begreber, men også de førfaglige ord.

  • I før-fasen: marker alle førfaglige ord i fagteksten og bed eleverne forklare dem for hinanden. Elevens forforståelse vil være uddybet og beredt på læsningen.

Nominalgrupper

Sproget i fagtekster er ofte komprimeret, og der er meget information på få linjer. Der er mange informationer, som skal indfanges og bruges. Fx “Elever fra 9. A sælger kaffe ved en skolefest. De sælger et lille bæger kaffe for 6 kr. og et stort bæger kaffe for 10 kr. Idas far køber tre små og to store bægre kaffe. Han betaler med 100 kr. Hvor mange penge skal eleverne give Idas far tilbage?” (kilde: Matematisk problemløsning Maj 2014)

  • Læreren skal undervise eleverne i, hvordan sådan et fagsprog foldes ud. Det kan gøres ved eksplicit undervisning og brug af fx. procesnotat.

Nominalisering

I mange fagtekster er informationen i udsagnsord og tillægsord lavet om til navneord. Fx “Det er varmt” bliver til “varmen.” “Landet forsvarer sig” bliver til “Landets forsvar.” Dette kalder man nominaliseringer. Sproget kommer længere væk fra hverdagssproget og bliver mere abstrakt.

  • Eleverne skal undervises eksplicit i, hvordan sådanne navneord skal læses og tolkes. Hvad betyder “landets forsvar?”

Verber

I naturfaglige og matematiske tekster bruger man ofte bydeform eller udsagnsord i passiv. Når man gør det forsvinder aktøren, dvs. den der gør noget. Det kan være svært at identificere, hvem der tales til eller om.

  • Læreren skal gøre eleverne opmærksomme på denne gruppe af ord. Hvad ligger i betydningen: aftegn, angiv, bestem, udregn, opmål mv.
  • Læreren kan med fordel tale om matematik og de matematiske tekster uden af fokusere på resultatet af regnestykket, men i stedet på teksten, der fortæller, hvad man skal gøre. Herefter øver eleverne selv fx to og to, hvor den ene læser højt, hvad teksten siger, og den anden forklarer, hvad man skal.
  • Eleverne omskriver faglige udtryk og begreber i bydeform eller passiv til aktive sætninger. Fx “udregn til du skal udregne.” “Det forventes, at vandstanden stiger…til Klimaforskere regner med, at vandstanden stiger.

 

Ordforråd

I fagtekster optræder forskellige faglige begreber og ord. For at lære ord og begreber, må man møde det flere gange og i forskellige sammenhænge.

Man kan:

  • Gruppere og sortere under samme overbegreb.
  • Kommunikative ordforklaringer. Fx en digital produktion til anden modtager end eleven selv eller læreren, hvor fagbegrebet anvendes og forklares.
  • Semantiske træer af over- og underbegreber.
  • Ordkort og begrebskort.
  • Kommunikative aktiviteter: elven finder fagbegreber i teksten og oversætter dem til hverdagssprog. Eller omvendt.
  • Eleverne arbejder sammen i par. De sidder med ryggen til hinanden og forklarer ord og begreber: fx hvad en cirkel er, en atomspaltning. Her vil sproget være det bærende element.
  • Find flest mulige ord for andre ord. Fx andre ord for at nedbryde (rådne).
  • Elevproducerede tekster med de angivne fagord. Fx en instruerende tekst om syrer og baser.