Indskoling

 

Fokus på sprogbaseret undervisning

For tosprogede elever i børnehaveklassen er et bevidst og tydeligt sprogmiljø en nødvendighed; ordforråd som en fast undervisningsaktivitet bør medtænkes i enhver sammenhæng.

Faste aktiviteter kan fx være:

  •  Ordtræer

  • Dagens ord

  • Dagens talemåde

  • Ugens ordsprog

  • Sjældne ord

  • Synliggørelse af elevernes mange sprog

 

Anbefalinger til sprogbaseret undervisning i 0. klasse

 

  •  Arbejd med forforståelse af indholdet når en aktivitet, en opgave, et emne eller et tema startes op.

  • Arbejd med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter.

  • Overvej altid den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer.

  • Vær visuel ved introduktion til en ny højtlæsningsbog, et nyt emne, en ny leg eller lignende. At få sat ord og billeder på har afgørende betydning for, om klassens tosprogede elever kan følge med i undervisningen på trods af eventuelle sproglige udfordringer.

  • Brug dialogisk læsning som metode.

Sprog og læsning i indskolingen

Når det kommer til at lære at afkode i begynderlæsningen har den tosprogede elev generelt ikke sværere eller lettere ved at lære dette end en etsproget dansk elev. Den største barriere for den tosprogede elevs læseudvikling er derimod det manglende ordforråd samt kulturel samfundsviden.

Ordforrådets omfang er en væsentlig faktor for at kunne lære at indholdslæse – altså at forstå det man læser. Hvis man ikke behersker det sprog, man lærer at læse på, er der stor risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Det er derfor vigtigt, at man som underviser er ekstra opmærksom på, at træne de tosprogede elevers læseforståelse helt fra begyndelsen af skoleforløbet.

Læseundervisning er også sprogundervisning

Det er vigtigt at huske, at for mange tosprogede elever er læseundervisningen også sprogundervisning. Derfor bør man som underviser, når man vælger tekster til begynderlæsning have fokus på:

 

  • Udvikling af elevernes ordforråd og sprogfærdigheder.

  • Indholdsforståelse og afkodning.

  • Tydelige læsestrategier der styrker læseforståelsen.

 For at sikre sig, at eleven ikke kun afkoder, men også forstår den læste tekst, er det en god øvelse at lade eleven genfortælle tekster som en fast aktivitet.

I det hele taget er det vigtigt, at være opmærksom på alle begynderlæsningsteksters indhold. Mange lærebogsmaterialer til den første læsning tager udgangspunkt i de etnisk danske børns talesprogserfaringer og omverdensforståelse, og hvis man ikke er født og opvokset i Danmark, kan det eksempelvis være svært at læse og forstå en tekst, der handler om en dansk børnefødselsdag. Forud for enhver ny tekst bør man som underviser udvælge fokusord der bearbejdes, så man sikrer sig, at eleverne kender betydningen af alle tekstens ord. Nationalt Center for Læseforskning vurderer, at gode læsere skal kende betydningen af 80-90% af de læste ord, for at forstå teksten.

Anbefalinger i indskolingen

  • Sikrer elevernes forforståelse, inden et emne startes op vha fokusord.

  • Tænk altid læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning.

  • Arbejd med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og alle andre aktiviteter.

  • Brug meningsfulde tekster, der hænger sammen sprogligt og har klare genretræk.

  • Brug dialogisk læsning som metode.

  • Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer.