Intersprog

Den tosprogede elevs dannelse af sproglige hypoteser og afprøvninger af disse resulterer i et mellemsprog og kaldet intersprog. Intersproget har sine egne regler og forandrer sig i takt med, at barnet får nye sproglige erfaringer. At eleven laver afvigelser eller fejl er et naturligt udtryk for, at eleven er i gang med at afprøve og justere sine sproglige hypoteser.

Intersprog kan inddeles i tre faser: Ordindsamlingsfasen; eleven samler på de indholdstunge ord og udelader alt, der kan undværes. Den mest almindelige sætningsdannelse består således af subjekt, verbum, objekt, fx ”Jeg fået bamse.”

Udfyldningsfasen; er karakteriseret ved, at eleven begynder at inddrage adverbier, konjunktioner og grammatiske bøjninger til sammenbinding af de indholdstunge ord.

Sofistikeringsfasen; Eleven arbejder med kompleksificering og nuancering af indholdet.

Det tager normalt to år at lære det mest basale, mens det tager 5-7 år at mestre et nyt sprog så man uden videre kan tilegne sig ny viden på dansk. Faserne skal ses som dynamiske, da den tosprogede elev lærer nye ord uanset hvilken fase han/hun er i.

Fællestræk

Uanset modersmål er intersprog karakteriseret ved tre kendetegn:

  • Det er systematisk; hver elev opbygger egen systematik og regelmæssighed i sproget.

  • Det er variabelt; hvilket betyder, at der kan forekomme både rigtige og forkerte former af det samme ord i en tekst. Samme sproglige træk i flere forskellige former kan findes på hvilket som helst udviklingstrin.

  • Det er dynamisk; altså under stadig udvikling. Sproget ændres, når hypoteser be- og afkræftes og møder nyt sprogligt input.

Det er almindeligt, at intersproget er fejlfyldt. For eksempel bøjer nybegyndere ofte et uregelmæssigt verbum efter de regelmæssige verbers mønster eller laver sætninger med verbet i infinitiv. Frem for at fokusere på fejlene som fejl, bør man betragte dem som udtryk for, at eleven er i gang med en læringsproces. Eleven lærer ord og grammatiske regler og prøver det af på omverdenen. Man kan sammenligne intersproget med en trappe, man bevæger sig op ad skridt for skridt. Alle, der har lært sig et andetsprog eller fremmedsprog, befinder sig på et eller andet trin på intersprogstrappen. De øvede er naturligvis højere oppe end nybegynderne, men kun de, der har sproget som modersmål, befinder sig øverst oppe.