Vanskeligheder med at bruge sproget

Når et barn har svært ved at bruge sproget, kan det komme til udtryk på mange forskellige måder; Det kan være problemer med at sige sprogets lyde f.eks. “Det dår dodt” (Det går godt), det kan være mangel på ord (barnet bruger f.eks. tit den der, det der) det kan være grammatiske udfordringer (f.eks. mange bil), sætningsproblemer (f.eks. ham ik den der kan li) og/eller problemer med at kommunikere, dvs. Bruge sproget rigtigt i forskellige situationer. Nogle børn har svært ved både at forstå og bruge sproget.

 

Vanskeligheder med udtalen

Nogle børn har svært ved at udtale visse sproglyde på den rigtige måde. For en del børns vedkommende, er det ikke kun enkelte lyde, der driller men også kombinationer af lyde. Sådanne udtaleudfordringer kan gøre det svært for andre at forstå, hvad barnet siger.

 

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor nogle børn har svært ved sprogets lyde; Nogle børn oplever en senere modning af de muskler, der indgår i talebevægelserne. Andre har svært ved at holde de forskellige sproglyde adskilt fra hinanden, når de forbereder det, de vil sige. Det er vigtigt at have styr på sproglydene, når man skal lære at skrive og læse.

 

Hvis et barn har det vanskeligt med sprogets lyde, er det dog vigtigt ikke at presse barnet til at sige lydene rigtigt. Barnet gør det så godt, det kan. Det er bedre at gentage det, barnet siger, på den rigtige måde. Hvis barnet f.eks. siger; “Se der dår tatten”, kan du sige, “Ja, der går katten”.

 

Som forælder kan man altid kontakte sit barns pædagoger, lærere eller den lokale talehørekonsulent, hvis man er bekymret for sit barns udtale.

 

Vanskeligheder med ordforrådet

Hvis et barn har svært ved at bruge de rigtige ord i forskellige situationer, kan det skyldes flere ting; Nogle gange er barnet usikker på, hvordan et ord udtales og vælger derfor at bruge et andet ord eller forklare, hvad tingen bruges til i stedet for at sige det præcise ord. Andre gange kender barnet ikke ret mange ord og har måske en begrænset viden om verden i forhold til sine jævnaldrende. Eller måske har barnet svært ved at vælge de rette ord i situationen, selvom det har et stort ordforråd.

 

Hvis et barn ofte mangler ord, kan man tale med barnet om de ting, I laver sammen. Husk at bruge de præcise ord (Se den lille fugl. Rækker du mig grydeskeen) og ikke nøjes med (Se den der. Rækker du mig den der). Gør det tydelig for barnet, hvad du taler om, så barnet ved, at det f.eks. er kruset, du taler om og ikke glasset, der stå lige ved siden af. Det er også vigtigt at kigge i bøger sammen – på den måde får børn ord, som vi ikke bruger i hverdagssamtaler f.eks. Mejetærsker, Tyrannosaurus Rex, giraffer, fiskekutter, tandlægestol, spyflue, Afrika osv.

 

Hvis et barn har et lille ordforråd i forhold til sine jævnaldrende, kan man kontakte sit barns dagplejer, pædagoger, lærer eller den lokale talehørekonsulent og få ideer til, hvordan man kan arbejde med at gøre barnets ordforråd større.

 

Vanskeligheder med grammatik

Børn, der har problemer med grammatikken, har ofte svært ved at bøje ordene rigtigt. Det kan være barnet siger mander i stedet for mænd (navneord), fåede i stedet for fik (udsagnsord), ham har i stedet for han har (stedord), lilleste i stedet for mindste (tillægsord).

 

Det kan være svært at opdage, om et barn har grammatiske problemer, fordi det er svært at vide, hvilke grammatiske regler et barn skal kunne på et givent alderstrin. Er man i tvivl, kan man altid henvende sig til den lokale talehørekonsulent.

 

En god grammatikforståelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse og skrive. Hvis et barn har vanskeligt ved grammatik, kan man gentage barnets sætninger, så barnet kan høre den voksnes formulering. Hvis barnet f.eks. siger, “Ikke mig ta´ hams bold”, kan du sige, ”Du har ikke taget hans bold” (gentag først i korrekt form). Det ved jeg godt (giv så respons på indholdet).

 

Vanskeligheder ved sætningsbygning

Børn, der har problemer med at opsnappe reglerne for sætningsbygning, kan have svært ved at sætte ord sammen til sætninger, de kan have svært ved at sige ordene i den rigtige rækkefølge (Jeg ikke kan lide ham hele tiden slår), og de bruger typisk korte sætninger, fordi de ikke kan overskue at lave længere og mere komplekse sætninger.

 

Det kan være svært for de voksne omkring børnene at opdage problemer med at bygge sætninger. Vi støtter bl.a. barnets evne til at bygge længere sætninger ved at læse bøger med dem dialogisk (Link til sprogpakken.dk eller en anden fane), så de hører mange forskelligartede og lange sætninger og ved at samtale med dem om ting, man har oplevet sammen.

 

Vanskeligheder med kommunikationen

Nogle børn har svært ved at bruge sproget på en passende måde i forskellige situationer. Det kan være, de har svært ved at forstå reglen om, at vi skiftes til at tale og lytte i samtale, at de svarer på spørgsmål forsinket, at de fortæller for meget eller for lidt i forhold til, hvad modtageren har brug for at kunne følge med i historien. Det kan også være, de ikke opdager, at de bliver inviteret til leg eller at de har sat gang i en leg, eller at de ikke griner, når der bliver sagt noget sjovt.

 

Kommunikative vanskeligheder ses ofte hos børn med ´gennemgribende udviklingsforstyrrelser´ som f.eks. autisme eller hos børn med høre- eller lyttevanskeligheder, men kan også ses hos andre