Kostvaner, slik m.m.

Konstant indtagelse af slik, søde drikke, kiks og kager eller andre søde ting giver et vedvarende lavt pH på tændernes overflade på grund af bakteriernes syreproduktion, og det vil hos de fleste hurtigt føre til huller.

Man kan ikke forbyde børn og unge at spise slik og andre søde sager, men kan de lære at begrænse indtagelsen af søde sager til få gange i ugens løb, og derefter børste tænder, kan risikoen for at få huller nedsættes betydeligt.

Søde drikke som sodavand, cola, juice, cider og frugtsaft, der indeholder meget syre, og har det man kalder lavt ph-værdi (surhedsgrad), er specielt skadelige for tændernes emalje. Emaljen opløses (afkalkes) og der sker et varigt tab af tandemaljen, som er tændernes beskyttende lag. Også stort forbrug af syrlige frugter kan syrepåvirke tænderne

Tygning flere gange dagligt af et stykke sukkerfrit tyggegummi er ikke nogen dårlig ide. Produktionen af spyt øges, og bearbejdningen af tyggegummiet mellem tænderne er med til at holde dem rene.

Tandplejen støtter op omkring kommunens Nul-sukker politik.

Sukkerindhold fødevarer