Småbørn

Tandplejen arbejder tværfagligt med sundhedsplejerskerne, der orienterer de nybagte mødre om tandpleje.

Når barnet er ca. 1½ - 2 år indbydes barn og forældre automatisk til et første besøg i Tandplejen. Her gives der information om tandpleje og vejledning i at holde barnets tænder rene.

Herefter indkaldes barnet til tandeftersyn hver ca. 20. måned. Der aftales en tandplejeplan for hvert enkelt barn tilpasset barnets behov. Det betyder at nogle børn besøger Tandplejen ofte. Andre kun hver 20. måned.

Opstår der problemer med barnets tænder, eller får man brug for råd vedrørende tandpleje, er man altid velkommen til at kontakte Tandplejen.

Vi deltager også gerne i forældremøder i børnehaver, dagplejen m.m. for at fortælle om tænder og tandpleje.

Herunder kan du se en video om barnets første besøg: