Pædagogisk assistentuddannelse i Odder Kommune

Den pædagogiske assistentuddannelse er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole- og praktikforløb.

På den pædagogiske assistentuddannelse er du selv som person en vigtig faktor, og uddannelsen stiller høje krav til dine personlige egenskaber. Som faglært pædagogisk assistent kommer du til at arbejde i nære relationer med børn, unge og voksne med særlige behov, så din ansvarsbevidsthed og dine evner til at sætte dig ind i andres situation og udfordringer er afgørende.

I løbet af uddannelsen lærer du at samarbejde professionelt med andre mennesker, og du lærer om relationer, pædagogik og udviklingsfremmende aktiviteter.

Det tager 2 år og 1½ måned at blive uddannet som pædagogisk assistent.

Barn udklædt
                      
Praktik
Når du starter på den pædagogiske assistentuddannelse underskriver du en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, som dermed har ansvaret for den praktiske del af din uddannelse. Praktikken foregår i kommunale institutioner og i tæt samarbejde med VIA, Horsens, hvor under uddannelsesforløbet er tilknyttet en uddannelsesvejleder/ansvarlig.
                                            
Efter uddannelse
Når du har afsluttet den pædagogiske assistentuddannelse, kan du arbejde i bl.a. folkeskolen, børnehave, vuggestue, dagplejen eller i institutioner for børn, unge eller voksne med særlige udfordringer og behov.

Hvordan bliver du pædagogisk assistentelev i Odder Kommune
Hvert år uddanner Odder kommune et antal pædagogiske assistenter. Som pædagogisk assistentelev i Odder Kommune bliver du en del af en arbejdsplads med ca. 2000 ansatte, og du vil blive budt velkommen i et godt og fagligt udviklende arbejdsmiljø.

Odder Kommune optager hvert år 4 elever til kommunens dagtilbud, skoler og specialinstitutioner. Der optages 2 elever 2 gange årligt – til februar og august. Du kan søge ind på uddannelsen ved hjælp af et ansøgningsskema, først er tilgængeligt, når stillingerne bliver slået op. Tjek på Odder.dks jobside.

Børne hænder

Du får mulighed for at ønske imellem 2 praktiksteder, og vi opfylder så vidt muligt ønsker til praktikken. Tilrettelæggelsen af praktikken tager udgangspunkt i Uddannelsesordningens målsætninger, de mål der er udarbejdet for praktikperioden samt dine personlige og faglige mål.

Der gives i praktikken en times ugentlig vejledning, og du har det samme praktiksted hele praktikperioden.

Når praktikperioden er ved at være afsluttet, skal du sammen med din vejleder udfylde et evalueringsskema. Af skemaet vil fremgå, om praktikken er bestået - en samlet bestået praktik er en betingelse for at kunne gå til eksamen.

Vi lægger vægt på at du er

  • God til at samarbejde – og til at arbejde selvstændigt 
  • Mødestabil og robust
  • Indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling

Børn i klatrestativ

Løn
Der udbetales elevløn i skole- og praktikperioderne i henhold til gældende overenskomst med KL og FOA.

Under skoleophold betales befordringsgodtgørelse svarende til billigste offentlige transportmiddel.

For yderligere info kontakt: