Skovbakkeskolen: 100 dage uden arbejdsulykker

byggeplads

Der er fokus på sikkerheden under byggeriet af den nye Skovbakkeskole. 

Torsdag den 21. april runder byggeriet af den nye Skovbakkeskole et skarpt hjørne.

MT Højgaard, der står for byggeriet, fører statistik med ulykker, bl.a. for at holde et ekstra fokus på sikkerheden, så ingen kommer til skade. Og på byggepladsen kan de nu konstaterer, at der er gået 100 arbejdsdage uden arbejdsulykker på projekt Skovbakkeskolen.

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Nu skal vi bare fortsat holde fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, siger projektleder Søren Rudolf Langhoff.

Antallet af arbejdsdage uden ulykker står på et skilt bed byggelederhuset langs Holsteinsgade.

Samme dag som den gode nyhed begynder arbejdet med at støbe terrændækket på de første 1000 m2 bygning. Der er en betonpumpe på pladsen, der bruges til at støbe terrændækket.