Fritagelse for Digital Post

Digital Post på borger.dk

Fra november 2014 skal alle borgere have en digital postkasse – men nogle vil kunne blive fritaget.

Fra den 1. marts 2014 kan du gå i Borgerservice på rådhuset og søge om at blive fritaget for digital post.

Du skal opfylde nogle betingelser for at blive fritaget. Herunder er nævnt en række af disse betingelser:
•Hvis du lider af kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse
•Hvis du ikke har adgang til computer i eget hjem eller opholdssted
•Hvis du er udrejst af Danmark
•Hvis du ikke er registreret med fast bopæl eller fast opholdssted
•Hvis du har sproglige barrierer mht. at forstå teksterne i Digital Post
•Hvis du opholder dig i udlandet og har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID
•Hvis din bopæl ligger i et område uden tilstrækkelig internetforbindelse

Læs mere udførligt om betingelserne for at blive fritaget på borger.dk.

Du kan kun søge om fritagelse fra Digital Post ved at møde personligt op i Borgerservice i din kommune.

Det er dog også muligt at give fuldmagt til en anden person, der så skal møde personligt op i Borgerservice, for at søge om fritagelse fra Digital Post på dine vegne.

Du har også mulighed for at give andre adgang til at læse din digitale post.

Her kan du hente Fuldmagtsblanketten.