Socialt bedrageri - borgere

Læs på denne side om:

  • Hvad skal du gøre?
  • Hvornår er du reelt enlig?   
  • Hvornår skal du give kommunen oplysninger?  
  • Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder din oplysningspligt?  
  • Hvis du har mistanke om noget? 


Hvad skal du gøre?

Du har pligt til at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om du har ret til de ydelser, du modtager. Det er nemlig kun dig selv, der reelt kan vide om dine forhold er blevet ændret.

Det er vigtigt, at kommunen får besked om ændringer i dine personlige forhold.
Det kan f.eks. være din adresse til folkeregistret, som skal være den adresse, hvor du faktisk opholder dig, eller det kan være ændringer i dine økonomiske forhold.

Hvis du er i tvivl, så er Borgerservice selvfølgelig behjælpelig med at afklare din situation.

Hvornår er du reelt enlig?

Samliv på trods af forskellige adresser 

  • Når parterne har samme bopæl 
  • Når man har fælles økonomi 
  • Når parterne yder kontante bidrag til den fælles husførelse 
  • Når parterne bidrager til den fælles praktiske husførelse 
  • Når man helt eller delvis forsørges af den anden part. 

Her kan du se om du er enlig eller samlevende


Hvornår skal du give kommunen oplysninger?

Som borger i Odder Kommune har du pligt til at opgive korrekte oplysninger til folkeregistret, og som modtager af offentlige ydelser har du ligeledes oplysningspligt. Det gælder alle sociale ydelser – men vær særligt opmærksom på følgende:

Kontanthjælp

  • Ved ændringer i husstandens sammensætning 
  • Ved ændringer i samlivsforhold 
  • Ved ændringer i økonomiske forhold 
  • Ved ændringer i formueforhold – f.eks. arv 
  • Ved ændringer i arbejdsforhold 
  • Afholdelse af ferie

Sygedagpenge

  • Ved raskmelding eller genoptagelse af arbejdet 
  • Ved delvis genoptagelse af arbejdet 
  • Afholdelse af ferie

Økonomisk friplads

  • Ved ændringer i husstandens sammensætning 
  • Ved ændringer i husstandens indkomst

Nedenstående ydelser udbetales af Udbetaling Danmark

Førtidspension eller folkepension

  • Ved ændringer i samlivsforhold 
  • Ved ændringer i indkomst 
  • Ved ændringer i formueforhold – f.eks. arv

Boligsikring eller boligydelse

  • Ved ændringer i indkomst – og formueforhold i husstanden – husk også børns indtægt 
  • Ved ændringer i udgiften til boligen 
  • Ved ændringer i husstandens sammensætning

Børnetilskud

  • Hvis du bliver enlig, eller ikke længere er enlig 
  • Hvis barnet ikke længere bor hos dig 
  • Hvis du begynder at modtage pension (førtidspension efter gl. regler eller folkepension) 
  • Hvis du modtager særligt børnetilskud og der sker ændringer i dine indkomstforhold

Underholdsbidrag

  • Hvis du modtager bidrag og flytter sammen med bidragspligtig 
  • Hvis du modtager bidrag og barnet ikke længere bor hos dig 
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage folkepension 
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage kontanthjælp 
  • Hvis Statsforvaltningen ændrer din bidragsafgørelse


Kontakt Borgerservice, hvis du er i tvivl.

Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder din oplysningspligt?

  • Odder Kommune stopper udbetalingen af sociale ydelser i henhold til gældende regler.  
  • Odder Kommune kræver tilbagebetaling af sociale ydelser, som du ikke har været berettiget til. 
  • Odder Kommune kan beslutte at melde sagen til politiet.

Hvis du har mistanke om noget?

Har du mistanke om socialt bedrageri, bør du henvende dig til kommunen.

Du bestemmer selv, om du vil oplyse dit navn eller om du vil vælge at foretage en anonym anmeldelse.

Alle henvendelser – også anonyme - tages alvorligt og undersøges grundigt.

Som anmelder er du ikke part i sagen, jf. forvaltningsloven. Du kan derfor ikke få at vide, hvad der sker videre i sagen.

Anmeld mistanke om socialt bedrageri

Du kan også sende anmeldelsen som et brev, i en e-mail til borgerservice@odder.dk eller du kan ringe til Odder Kommune på tlf.: 8780 3333.

Hvis du vælger at anmelde anonymt, må du ikke oplyse dit navn, adresse eller lignende. Der er ingen krav til, hvordan en anmeldelse skal se ud.

Ud over oplysning om hvem anmeldelsen drejer sig om, kan den f.eks. indeholde:

  • oplysninger om, hvilken form for socialt bedrageri har du mistanke om 
  • oplysninger om, hvorfor tror du, at der er tale om socialt bedrageri 
  • adresse på den, du har mistanke til 
  • andre oplysninger, som kan være relevante for sagens oplysning

Hvis du vælger at sende en anmeldelse pr. brev skal du sende den til:

Odder Kommune
Borgerservice, Kontrol
Rådhusgade 3
8300  Odder