Socialt bedrageri/snyd med offentlige midler/ydelser

Odder Kommune skal sikre, at udbetaling af sociale ydelser, sker på et korrekt grundlag.
Derfor kontrollerer vi, at de oplysninger der ligger til grund for udbetaling af en ydelse, er korrekte.

Vi udfører kontrol når der ansøges om en ydelse, så vi sikrer at grundlaget for en udbetaling er i orden.

Vi udfører også løbende kontrol med udbetalinger, for at sikre at de sker på et fortsat berettiget grundlag.

Odder Kommune udfører aktivt kontrol, jf. gældende lovgivning, når der opstår en mistanke eller undring i forhold til udbetaling af sociale ydelser.

En mistanke/undring bl.a. kan opstå på følgende måde:

  • Anonym anmeldelse
  • Navngiven anmeldelse
  • Gennem samarbejde med andre offentlige myndigheder
  • Intern undring
  • Registersamkøring
  • Stikprøvekontrol
  • Ved at sammenholde oplysninger fra forskellige dele af forvaltningen.

Hvis du som borgere modtager offentlige ydelser, har du pligt til at oplyse kommune om ændringer i dine private forhold.

Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Retssikkerhedslovens §11, stk. 2

Det kan være f.eks. være ændringer i husstandens sammensætningen, civilstand, samliv, bopælsforhold, hvis du udlejer hele eller dele af din bolig, hvis du skifter opholdssted.

Alle former for indtægt, hvis du sælger ting, dyr eller produkter, hvis du modtager gaver, arver eller vinder gevinster, hobbyer som genererer indtægt. Alle former for arbejde, også ulønnet arbejde. Aktivitet og indtægt i selvstændig virksomhed.

Det betyder, at hvis du ikke giver kommunen besked om ændringer i dine private forhold. jf. ovenstående, kan det blive betragtet som forsøg på snyd.

I Odder Kommune er det Kontrolenheden der behandler henvendelser vedr. mistanke om snyd med udbetaling af offentlige ydelser.

Kontrolenheden behandler alle henvendelser fra offentlige myndigheder, navngivne og anonyme henvendelser fra borgere, hvor der er mistanke om misbrug af sociale ydelser.

Kontrolenheden behandler sagen efter gældende lovgivning og på baggrund af de henvendelser vi modtager, foretages et skøn for at identificere hvori eventuel misbrug af sociale ydelser/snyd består.

Som udgangspunkt foregår sagsbehandlingen i Odder Kommune eller i samarbejde med andre kommuner, men nogle gange sender vi sagen videre til behandling ved en anden myndighed f.eks. Udbetaling Danmark eller SKAT.

Hvis du vil anmelde muligt snyd, kan du gøre det ved at kontakte os. En anmeldelse kan indgives personligt, skriftligt eller telefonisk.

Hvis du anmelder forhold om misbrug af sociale ydelser skal du være opmærksom på at:

  • de oplysninger du afgiver til Kontrolenheden, bliver videregivet til den person som du anmelder.
    Du skal derfor overveje om du vil oplyse dit navn, eller om du vil være anonym.
  • du ikke har ret til information om sagens videre forløb.
  • chikane, via gentagende eller urigtige anmeldelser, anmeldes til Politiet.

Hvis du ønsker at anmelde forhold anonymt, skal du være opmærksom på ikke at opgive dit navn, telefonnummer, eller andre oplysning der kan identificere dig.

Du er ikke anonym hvis:

  • du oplyser hvorfra eller hvordan du kender den anmeldte
  • dine kontaktoplysninger, telefonnummer eller mail-adresse fremgår af anmeldelsen
  • du oplyser dit navn eller cpr.nr.
  • du ringer til kommunen, og dit telefonnummer vises
  • En anmeldelse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger, til at Kontrolenheden kan identificere hvem anmeldelsen vedrører – f.eks. navn, adresse med videre
  • En anmeldelse skal indeholde oplysninger, der beskriver hvad mistanken omhandler, således Kontrolenheden kan identificere hvori evt. snyd eller socialt bedrageri består – f.eks. arbejdsevne, uoplyste indtægter, uoplyst samliv, uoplyst selvstændig virksomhed, sort arbejde
  • Gode supplerende oplysninger, kan være værdifulde for den efterfølgende sagsbehandling. Det kan f.eks. være, kaldenavn fra sociale medier, hyppighed eller størrelse af forseelsen, hvem der er involveret, evt. prissætning eller antal timer, hvilke opgaver der udføres. Ved samliv, hvem den formodede samlever er.

Kontakt Kontrolenheden

Du kan kontakte Kontrolenheden på:
Tlf.: 2488 4869 (direkte)
E-mail: kontrol@odder.dk
Klik her hvis du vil lave en anonym anmeldelse