logo for Okay Ung

Okay Ung - Rådgivning til unge

Okay Ung er et gratis samtaletilbud til dig mellem 13 og 25 år, der har brug for en at tale med. Du kan snakke med os om de svære problemer, tanker eller følelser, der fylder hos lige netop dig. De unge vi møder fortæller for eksempel om:

  • at de har negative tanker om sig selv
  • at de har bekymringer og uro i kroppen
  • at de sover dårligt
  • at de er vrede, triste og irriterede
  • følelsen af at de ikke kan leve op til egne og andres krav
"I mit forløb hos Okay Ung har jeg lært, at det er okay når tingene ikke går som forventet, at jeg ikke altid kan have kontrol over udfaldet og at det er okay bare “at være”", fortæller en ung, der har været i samtaleforløb hos os. 

 Se video, hvor vi fortæller mere om Okay Ungs tilbud til dig:

Video om Okay Ung. Videoen åbner på Youtube
Videoen afspilles på Youtube

Det er helt frivilligt at mødes med os, og du kan tale med os anonymt i op til 5 samtaler. Vi aftaler med dig, hvordan vi skal tale sammen. Det kan være i telefonen, videomøde, på chatten, en gåtur eller du kan komme forbi vores lokale i Vitapark.

Afhængigt af hvor meget dit problem fylder i din hverdag og forhindrer dig i fx. at gå i skole, på arbejde, ses med venner eller gå til fritidsaktiviteter, kan vi sammen finde ud af om du skal have et længere samtaleforløb. Hvis vi finder ud af, at der er et andet tilbud, der er bedre til dig, så hjælper vi dig med kontakten dertil.