Ledige job

Tandlæge søges til Tandplejen, Odder Kommune

Ansøgningsfrist: 04. januar 2019

Pr. 1 marts 2019 søger vi en tandlæge til en fast deltidsstilling på 14 timer, fordelt på 2 dage om ugen.

 

Vi har en velfungerende tandpleje med 18 dygtige og engagerede medarbejdere, der leverer tandpleje til ca.4900 børn og unge, 120 omsorgspatienter og 90 specialtandplejepatienter.

Vi er organiseret på én samlet klinik, hvor vi også tilbyder tandregulering. Klinikken er indrettet i 2015 og er beliggende centralt i Odder by.

 

Vi arbejder behovsorienteret med forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tandpleje til de forskellige patientgrupper og lægger vægt på, at vores brugere skal føle sig godt tilpas på klinikken og arbejder med anerkendende kommunikation.

 

Vi arbejder med teamtandpleje og har en høj grad af uddelegering derfor skal du have lyst til kalibrering og faglig sparring. Den enkelte medarbejder har stor indflydelse på egen hverdag.

 

Vi har en uhøjtidelig omgangstone. Vi har plads til forskellighed og har fokus på trivsel.

 

Vi håber, at du med dine faglige kvaliteter, erfaring og engagement kan bidrage til stadig udvikling af kommunal tandpleje.

 

 Vi søger en tandlæge, der

  • har bred faglig erfaring fra kommunal tandpleje og privat praksis.

  • arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst og har mod på at arbejde med både børn og voksne.

  • har gode samarbejdsevner og ønsker at deltage i faglig sparring.

  • er humoristisk og vægter anerkendende kommunikation.

  • er fleksibel og initiativrig.

     

 

Ansøgningsfrist fredag d. 4.1. 2019.

Samtaler finder sted i uge 3 efter nærmere aftale.

 

Yderligere information kan du få ved henvendelse til

overtandlæge Marianne Bank-Mikkelsen på 87803570 eller du kan læse om tandplejen på tandplejen-odder.dk,


Send ansøgning