Ledige job

Underviser til kompetenceafklaringsforløb

Ansøgningsfrist: 12. december 2018

Jobcenter Odder søger 1 underviser/ jobkonsulent til spændende stilling 
 
Jobcenter Odder søger 1 underviser/ jobkonsulent.
 
Du skal arbejde med kompetenceafklaring i et undervisningsforløb kombineret med virksomhedsrettet indsats. 
 
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i indsatser for borgerne og herunder sikre, at den fælles viden, som borger/Jobcenter har fået om målet for beskæftigelse, ikke går tabt i overgange internt.  
Derfor går vi i en retning, hvor vores jobkonsulenter er inde over med kompetenceafklaring på de fleste af vores forløb til borgerne og lærer borgerne at kende.  
Jobcenter Odder tror på, at vi kan rykke borgerne tættere på uddannelse og beskæftigelse, så af samme grund tænker og taler vi beskæftigelse fra dag 1 med borgerne.  
 
Dette er bevæggrunden til at starte et nyt kompetenceafklarende forløb, hvor alle fra starten af kontakten med Jobcenteret får lavet CV, kommer på virksomhedsbesøg, deltager i workshops omkring ansøgninger, samtaler mv. – alt selvfølgelig ud fra en individuel vurdering af, hvad der grundlæggende er nødvendigt for at flytte folk tilbage til uddannelse eller beskæftigelse. 
 
Den profil, som vi søger, er derfor følgende: 
 
Underviser til kompetenceafklaringsforløb: 
 
  • Kendskab til det lokale arbejdsmarked 
  • Kan afdække borgernes udfordringer – eksempelvis ordblindhed, angst mv. 
  • Motivationsarbejde 
  • Handleorienteret – ikke så mange teoretiske notater om borgerne – mere action på at tage ud og besøge virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv – hvad der nu skal til for at flytte folk 
  • Udarbejdelse af CV, hjælpe borgere med ansøgninger, forberedelse til jobsamtaler mv.  
  • Omstillingsparat – forløbet skal gerne være meget dynamisk og formet efter de borgere vi har – vi ønsker en fleksibel tilgang til borgerne 
  • Du kommer til i samarbejde med dine nærmeste kolleger med at udvikle det nye tilbud 
 
 
Vi kan tilbyde: 
  • en travl og dynamisk arbejdsplads, som ønsker at skabe en udvikling inden for det virksomhedsrettede område til glæde for både Odder Kommunes borgere og erhvervsliv 
  • gode kolleger i et Job- og virksomhedskonsulentteam samt i vores tilbudsafdeling 
  • et afvekslende job med høj grad af selvstændig kompetence 
 
Der må påregnes kørselsaktivitet i forbindelse med jobbet. Jobcentret råder over tre biler, som kan bookes. Kørsel i egen bil afregnes med statens lave kilometertakst. 
 
Der er tale om en fuldtidsstilling. Opstart senest den 1. februar 2019. Din daglige arbejdsplads vil være at finde på henholdsvis Vitavej 67 og 73, 8300 Odder. 
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst / ny løn. 
 
Ansøgningsfrist: 12. december 2018 kl.17.00.  
 
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og forventer at afholde samtaler 19. december 2018 til undervisningsstillingen i Vitapark/Jobcenter Odder. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Jensen på 5138 6184, eller proces koordinator Karen Qvist (kompetenceafklaring) tlf. 29222799.  

Send ansøgning