Ledige job

Havnefoged Tunø Havn

Ansøgningsfrist: 25. februar 2019

 
Havnefoged søges til Tunø Havn og Teltplads. 
 
Tunø ligger mellem Samsø og Jylland, Sejltiden med Tunøfærgen er en time. 
 
Tjenestestedet for havnefogeden vil være Tunø Havn og Tunø Teltplads. Det er nødvendigt, at du bor på Tunø. 
 
Jobbet som havnefoged er et job med varierende arbejdstider. Højsæsonen er den absolut vigtigste og travleste tid, med ca. 9.000 overnatninger i havnen og 6000 overnatninger på Teltpladsen. 
 
Dine personlige egenskaber  
Du er stærk i at bevare et roligt overblik og tager ansvar for dine opgaver. Du kan håndtere mange forskellige typer opgaver og du besidder særligt gode evner til at samarbejde med de forskellige aktører på havnen. En venlig og professionel håndtering af vore lystsejlere, turister og øboere ligger helt naturligt til dig.  
 
Dine kompetencer 
  •  Du har erfaring fra den maritime branche
  • Du kender til sejlads og manøvrering af lystbåde
  • Kendskab til IT 
Jobbets opgaver 
  •  Opkræve lystbådeafgifter
  • Ledelse af servicemedarbejder (rengøring)
  • I lavsæson tilses havnen efter behov
  • Pejling af havn og indsejling
  • Opsyn med Spejderplads og 2 multtoiletter 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 17 timer pr. uge. 
 
Forventet tiltrædelse den 1. april 2019.
 
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf. 51386103.
 
Løn efter gældende overenskomst mellem Kl og Søfartens ledere.
 
Ansøgningsfrist den 25. februar 2019.
 
Send ansøgning