Ledige job

Energisk sekretær med stort overblik søges til ledelsessekretariatet i Odder Kommune

Ansøgningsfrist: 25. august 2019

Vi søger en dygtig, engageret og alsidig sekretær til ledelsessekretariatet i Odder Kommune, som bl.a. skal bistå med at betjene borgmester, kommunaldirektør, direktion og byråd.

Det handler bl.a. om at udsende dagsordner, sikre opfølgning på møder, klargøre mødemateriale, tilrettelægge arrangementer, besvare mails og telefoner, styre kalendere, og generelt understøtte, at der er styr på alt det praktiske omkring den politisk og administrative topledelse i Odder Kommune.

Om stillingen

Stillingen er præget af stor afveksling i opgaverne og et bredt samarbejde på tværs af hele kommunen. Derfor er det også vigtigt, at du kan bevare overblikket og følge opgaverne til dørs og samtidig smitte med godt humør – også når der er travlt.

Du vil have en stor berøringsflade med politikere, direktører, ledere og medarbejdere i hele organisationen, samt eksterne samarbejdspartnere. Ligesom du skal indgå i samarbejde med øvrige kollegaer fra Ledelse og Udvikling om opgaver, der knytter sig til betjening af borgmesteren eller direktionen.

Sekretariatsfunktionen er således den naturlige indgang for de mange henvendelser, der kommer til borgmesteren og direktionen, og du får en vigtig opgave i.f.t. at sikre at interne og eksterne samarbejdspartnere altid føler sig godt behandlet - hver gang de henvender sig.

Du skal være god til hurtigt at sætte dig ind i forskellige problemstillinger og være på forkant med de mangeartede opgaver, der er i sekretariatet. Det samtidigt vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse, god dømmekraft og analytisk sans. Endelig skal du generelt have en systematisk tilgang til opgaverne og ikke være bleg for at kaste dig ud i nyt, du ikke har prøvet før.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har overblik, arbejder struktureret og besidder konduite. Derudover er det vigtigt, at du er god til at prioritere din tid og dine opgaver.

Som person er du fleksibel, serviceminded, imødekommende og god til at håndtere korte deadlines. Du formår både at arbejde selvstændigt med egne opgaver, samt at indgå i et ligeværdigt samarbejde med din kollega i sekretariatsfunktionen om de opgaver, der opstår i sekretariatet.

Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, at du er kontoruddannet eller tilsvarende. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med at betjene ledelse på højt niveau og at du har kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation og med de konkrete opgaver der knytter sig til stillingen.

Vi tilbyder

  • En spændende og meget afvekslende hverdag
  • En attraktiv arbejdsplads med engagerede kollegaer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Stort ansvar og stor indflydelse på de enkelte opgaver
  • Faglige udfordringer i et uhøjtideligt miljø
  • Løn efter gældende overenskomst

Ansættelsesproces

  • Der er ansøgningsfrist den 25. august 2019
  • Der afholdes samtaler den 27. august om formiddagen (1. runde) og den 29. august om eftermiddagen (2. runde)
  • Forventet tiltrædelse 1. oktober 2019

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariats- og HR-chef Morten Møller, på telefon 30 93 90 20 / mail morten.moller@odder.dk