Ledige job

Pædagog til Tunø Børnehus

Ansøgningsfrist: 02. august 2020

 

Hou Skole og Børnehus, afdeling Tunø søger en faglig dygtig uddannet pædagog på fuld tid i en fast stilling snarest muligt.

 

Tunø Børnehus hører under Hou Skole og Børnehus, som er en af fire landsbyordninger i Odder Kommune. De fire landsbyordninger er placeret i Gylling, Hou, Saksild og Hundslund og har fælles ledelse.

 

Vi søger en stabil og engageret pædagog der brænder for de yngste børn fra 0-6 år. Der er rig mulighed for udeliv og aktiviteter i naturen, da Tunø og Hou rummer fantastiske udenoms arealer.

 

Vores ambition er at gøre hverdagen i børnehuset tryg, inspirerende og stimulerende for børnene. Pædagogen i børnehuset arbejder tæt sammen med Tunø skoles eneste lærer for at udnytte rammerne bedst muligt, og derigennem sikre optimal varetagelse af de primære pædagogiske funktioner for børnene og deres familier på Tunø.

 

Pædagogen er tæt koblet til det pædagogiske personale i Hou Børnehus, hvor du også skal arbejde.

 

Vi arbejder bevidst på at skabe helheder for barnet, og skabe muligheder for udforskning og fordybelse, dette for at give barnet forudsætninger for at begribe verdenen. Leg og omsorg vægtes højt og det pædagogiske personale i Odder kommune er godt på vej til implementering af Den ny styrkede pædagogiske læreplan.

 

Om jobbet:

Du kan forvente, at du:

  • Får mulighed for at præge den pædagogiske praksis i børnehuset
  • Kommer til at arbejde i et børnehus, der har udgangspunkt i barnets og fællesskabets udviklingsmuligheder.
  • Bliver en del af et team, som ønsker at skabe det unikke sammen.
  • Skal være med til at skabe ’bro’ mellem Hou og Tunø Børnehus.

 

Om dig:

  • Brænder for sin profession om de yngste børn og deres behov for omsorg
  • Er reflekterende i sin tilgang til den pædagogiske praksis
  • Er interesseret og fleksibel i forhold til at arbejde med børn i alderen 0-6 år
  • Er anerkendende i tilgangen til børn, forældre og kolleger
  • Kan arbejde med læreplaner, dokumentation og evaluering      
  • Er motiveret for at udvikle et godt samarbejde med kolleger, forældre og øvrige interessegrupper

 

Vi vil gerne ansætte en ny kollega, der har lyst til at byde ind med alle sine kompetencer og som byder ind med nærvær og engagement i forhold til børn og kollegaer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation

 

Ansøgningen med bilag skal sendes senest den 2. august.

 

Du kan få mere at vide om os på www.Houskole.dk eller på 87803793/24884868 ved pædagogisk leder Nina Elizabeth Gernow.

 

Send ansøgning