Ledige job

Engageret ernæringsassistent søges til plejeboligerne på Bronzealdervej

Ansøgningsfrist: 13. august 2020

Har lyst til at være med til at udvikle mad og måltidsområdet på BAV, så er der pr. 1. oktober 2020 en spændende stilling på 35 timer/uge ledig. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne i hverdagene mellem kl 7 og 15. Der er ingen weekender og helligdage.

 

Vi søger en ernæringsassistent med kompetencer inden for økologi, mad til ældre samt kendskab til diæter. En ernæringsassistent, der er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat og selvfølgelig smilende og servicemindet.

 

Plejeboligerne Bronzealdervej er fra 2009. Vi har 60 boliger som er fordelt i 6 huse med 10 lejligheder i hver. Som ernæringsassistent vil du have ansvar for måltidsproduktion i 2 små køkkener, samt samarbejde på tværs med Bronzealdervejs øvrige 4 køkkener, 2 ernæringsassistenter og teamkoordinatoren, som også er diætist.

Du vil blive en del af Bronzealdervejs køkkenteam, og desuden vil du samarbejde tæt med husenes øvrige personaler som er sosu-personale og servicepersonale. Du skal være indstillet på den tværfaglige opgave og samarbejdet med forskellige faggrupper.

 

Sammen arbejder vi for et involverende og aktivt indhold i hverdagen for beboerne gennem blandt andet ude-liv og klubliv. Vi griber mulighederne i nuet og er med på impulsive tiltag, der vender op og ned på rutinen.

Du skal kunne arbejde i et åbent køkken og inddrage beboerne i meningsfulde aktiviteter omkring menuer, tilberedning og måltider, og se det meningsfulde i at arbejde med målgruppen evt. kendskab til demens.

 

Vi arbejder med udgangspunkt i Odder Kommunes Værdighedspolitik samt filosofien i plejeformen EDEN Alternative, som tager afsæt i, at vi arbejder i beboers hjem. Husdyr er en aktiv del af vores hverdag og i alle husene er der husdyr. Du kan læse mere om EDEN på www.edenindenmark.dk/.

Bronzealdervej er en del af Sundhed og Omsorg i Odder Kommune. Du kan få indblik i, hvordan det er at være ansat i Sundhed og Omsorg i denne præsentationsvideo: https://youtu.be/WgKCZK9PzUg

Beboerdemokrati er en naturlig del af livet på Bronzealdervej, hvor beboere, deres nære familie og personalet snakker sammen om menuplan, aktiviteter og ønsker til fællesskabet. Vi har et velfungerende Fællesråd og en Aktivitetsforening med 45 frivillige, som aktivt tager del i at få skabt det hverdagsliv, som beboerne ønsker.

 

Hverdagens måltid har en stor betydning for det gode hverdagsliv, og vi udvikler hele tiden på at gøre maden og måltidet til en fælles oplevelse.

 

Vi vægter, at du:

  • kan nikke genkendende til vores kerneopgave – den kan ses på vores hjemmeside
  • kan indgå i det tværfaglige samarbejde med sundhedsfagligt personale og servicepersonale
  • har øje for, at beboernes sanser stimuleres både i tilberedningen og serveringen af maden og bagværket.
  • har et godt overblik og forståelse for beboernes aktive hverdagsliv.
  • brænder for at gøre en forskel for de ældre og imødekomme deres behov og ønsker på madområde.
  • er uddannet ernæringsassistent med erfaring inden for økologi, mad til ældre samt kendskab til diæter.

Vi tilbyder:

  • en uhøjtidelig men seriøs og kreativ arbejdsplads
  • gode udviklingsmuligheder
  • et tæt samarbejde med ledelse, køkkenteamet og personalet i husene
  • et arbejde i en ambitiøs organisation, hvor vi hører, ser og er der for hinanden

 

Har du lyst til at blive ansat på Bronzealdervej, vil vi opfordre dig til at sende en ansøgning senest kl 8.00 den 13/8 2020.

Du ansøger stillingerne ved at trykke på "ansøg" knappen til højre.

 

Ønsker du at høre mere kan du kontakte:

  • Teamkoordinator for køkkenteamet og diætist Hanne Hamann på telefon 5138 7480 (ferie uge 30 og 31)
    • Souschef Helle Krab Skøtt på telefon 2489 5932

 

Du kan læse mere om Plejeboligerne Bronzealdervej på kommunens hjemmeside. Du finder os på www.odder.dk

 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 35

 

Løn i henhold til overenskomst

Send ansøgning