Ledige job

Pædagog til Solstrålen i Hundslund - Genopslag

Ansøgningsfrist: 29. september 2020

Pædagog til Solstrålen i Hundslund

Hundslund Skole og Børnehus afdeling Solstrålen søger med tiltrædelse 01.11.2020 eller snarest derefter en fagligt engageret og dygtig pædagog. Solstrålen er en integreret 0-6 års institution i landsbyordningen i Hundslund. Stillingen er på 32 timer om ugen og du skal have interesse for hele 0 – 6 års området.

Om landsbyordningerne:

I Odder kommune er skole- og dagtilbudsområdet i oplandet er organiseret i fire landsbyordninger i Hundslund, Hou, Gylling og Saksild med fælles ledelse. Det er landsbyer med hver deres særkende, historie og kultur. Landsbyordnings-modellen er unik i forhold til at sikre en rød tråd igennem hele børnelivet fra 0 til 13 år. Naturskønne omgivelser og gode fysiske rammer skaber et godt udgangspunkt for optimale vilkår for læring og udvikling. Forældreopbakningen til landsbyordningerne er stor og den fælles ledelse samt den fælles bestyrelse sikrer samarbejde, sammenhæng og udvikling.

Om Hundslund Skole og Børnehus:

Landsbyordningen i Hundslund består af Hundslund Skole med ca. 90 elever fra 0.-6. klasse og Hundslund Børnehus med ca. 40 børn i alderen 0-6 år i Solstrålen og en SFO med 60 børn. Vi er godt 25 imødekommende ansatte, og vi glæder os til at inddrage dig i arbejdet med børnene og i vores fællesskab. Vi bor smukt, ½ times kørsel syd for Århus, 10 minutters kørsel nord for Horsens og 10 minutters kørsel syd for Odder midt i kommunens dejligste natur.

Om Solstrålen:

I Solstrålen danner ICDP grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Anerkendelse, udvikling og fællesskab er nøgleord i vores værdier. Vi er optaget af at arbejde i og med relationer og af skabe gode vilkår for barn-voksen relationer og relationer børnene imellem. Hvilket vi bringer med os i arbejdet med den nye styrkede læreplan.

Vi er optaget af den upåagtede faglighed og inddragelse af børneperspektivet. Vores hverdag er organiseret i en genkendelig struktur med plads til både planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter. Vi prioriterer en hverdag med plads til masser af leg - leg med udgangspunkt i barnets og/eller den voksnes initiativer.

Vi har fokus på styrkelse af den tidlige sprogstimulering, gode overgange og dannelse.

I Solstrålen er vi opdelt i 3 grupper, en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi er i tæt dialog og samarbejde på tværs af grupperne og tager alle fælles ansvar for børnene.

Vi prioriterer høj faglighed, tværfagligt fællesskab, fleksibilitet og søger at løse vanskeligheder i den rækkefølge de opstår - helst i øjenhøjde med blik for relationen.

Vi har et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde med engagerede forældre.

Om dig:

Vi søger en robust medarbejder, der med engagement, høj faglighed, relationskompetencer og gode evner for at udvise nærvær og omsorg vil indgå i vores fællesskab i Solstrålen.

Som vores kommende kollega lægger vi vægt på at du:

  • Er fagligt optaget af og engageret i arbejdet med børn i alderen 0 – 6 år, og at det kommer til udtryk i din faglighed i den daglige pædagogiske praksis.
     
  • Har en positiv indstilling, er imødekommende over for børn, forældre og kolleger og er anerkendende og empatisk i dit samspil med andre.
     
  • Har kendskab til ICDP, hvilket vil være en fordel, men ikke et krav.
     
  • Kan rumme en travl og ofte uforudsigelig hverdag, hvor du tager ansvar, er fleksibel og udviser både overblik og nærvær.
     
  • Har interesse for at følge barnets spor (springe ud i det ukendte), men også være med i en struktureret hverdag.
     
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et gensidigt samarbejde med forældre, kollegaer og andre faggrupper.
     

Vi kan tilbyde:

  • En integreret 0 – 6 års institution med ca. 40 børn i et aktivt og naturskønt lokalområde.
     
  • At du bliver tilknyttet en fast børnegruppe med dejlige børn og en engageret forældregruppe, som vi er i tæt samarbejde med.
     
  • Deltagelse i planlægning og udvikling af Solstrålens pædagogiske praksis og mulighed for at sætte dit præg herpå.
     
  • En velfungerende personalegruppe, hvor vi hjælper, støtter, inspirerer hinanden og tager fælles ansvar for at løse opgaverne i arbejdet.
     

Ansøgningsfrist den 29/9-20. Der afholdes samtaler i uge 41.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lars Jensen 29905086 eller koordinerende pædagog Sabine Weber på 87803945

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser.

Ansøgning med bilag sendes elektronisk via linket ”Ansøg”

Send ansøgning