Ledige job

Medarbejder til spæd- og småbørnsområdet

Ansøgningsfrist: 11. november 2020

Medarbejder til Spæd- og småbørnsområdet søges pr. 01.01.2021

Brænder du for at være med til at udvikle spæd- og småbørnsområdet på tværs og vil du være med til at sikre en relevant, udviklende og samarbejdende indsats i familier med gravide, spæd- og småbørn? Så er denne stilling på Børne- og Familiecentret i Odder Kommune måske noget for dig!

Børne-og Familiecentret (BFC) i Odder Kommune er tværfagligt organiseret og består af Sundhedspleje, PPR, Forebyggelse, Myndighed og administrative medarbejdere.

Vi søger en medarbejder som skal indgå i løsning af opgaver i den allertidligste forebyggende indsats på spæd- og småbørnsområdet, hvor målgruppen er -9 mdr. til 6 år. Der vil være et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne og myndighedsrådgiverne på områderne.

Børne- og Familiecenteret er i gang med at videreudvikle de eksisterende tilbud både i forhold til samarbejdsstrukturer, tilrettelæggelse af indsatserne samt den teoretiske og metodiske tilgang, hvor vi forventer, at du som vores nye kollega vil skulle være med til at forme og udvikle tilbuddene på området.

Du vil have din arbejdsgang i hjemmet hos familierne, ofte med skræddersyede indsatser der retter sig til de behov henholdsvis børnene, forældrene og hele familien som system har. Dette vil du udfolde sig i en blanding af terapi, hjemmebesøg og tværfaglige møder i dagtilbud, hvor vi samstemmer indsatsen.

Du skal kunne skabe og tilrettelægge indsatser i samarbejde med familierne på tværs af din egen og andres faggrupper med interesse for at have hinandens faglighed på sinde og skabe de bedst mulige helhedsorienterede løsninger.

Du skal sammen med dine tværfaglige samarbejdspartnere kunne afdække de aktuelle behov for støtte og disponere rækkefølgen i indsatserne. Du skal kunne være tydelig i din kommunikation, inddrage og afstemme med familierne for at understøtte deres mestringspotentiale.

Dine kollegaer i Sundhedsplejen, Myndighedsafdelingen og Forebyggelsesafdelingen står klar til at tage imod dig for at samarbejde tværfagligt med og i familierne.

Arbejdsområde:

  • At kunne tilrettelægge og udføre terapeutiske indsatser i graviditeten i tæt samarbejde med jordmødre, sundhedspleje og myndighed
  • Tilrettelægge og udføre terapeutiske indsatser i spæd- og småbørnsfamilier
  • Deltage i udvikling af fælles teori- og metodesæt, herunder COS-P og ADBB
  • At udvikle håndholdte og individuelle indsatser
  • Udvikle og afprøve nye initiativer
  • Bidrage til vurderingen af forældrekompetencer 

BFC tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af den enkelte medarbejders faglighed og fællesskabelse på tværs
  • At du får mulighed for at udnytte dine faglige kompetencer og får et tæt samarbejde med kollegaer fra myndighed, sundhedsplejerskerne, dagtilbudsområdet og egen gruppe af udførere med forskellige fagligheder
  • En læringskultur med feedback og tilpasset udfordringer, hvor du som medarbejder lærer at lede opad, på tværs og ind i dit team. At være refleksiv i forhold til egen og dit teams udvikling
  • Et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste, selv- og medledende kolleger, med et højt fagligt niveau
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet, engagerede medarbejdere og plads til forskellighed

Vi forventer, at du:

  • Har en grunduddannelse som cand. psych., cand.pæd. psych., pædagog eller sygeplejerske eller socialrådgiver
  • Relevant efteruddannelse der kvalificerer til at kunne afdække forældres evne til at mentalisere og vurdere kvaliteten af relationen mellem barn og forældre
  • Spædbarns- eller familieterapeutisk efteruddannelse er en fordel
  • Har interesse for og erfaring med terapi og behandling af sårbare gravide og sårbare børn i alderen 0-6 år og deres familier
  • Har kendskab til den mentaliseringsbaserede tænkning
  • Har erfaring med tilknytningsteori og praksis
  • Er udfordrende på eget perspektiv og nysgerrig på andres, når vi øver os i at være meningsfuldt uenige i drøftelsen af indsatsen
  • Er villig til at indgå aktivt som en del af indsatsen, hvor du hele tiden forholder dig til måden at bidrage til den nødvendige forandring for barnet
  • Er ressource- og løsningsorienteret
  • Har interesse for at udvide dine faglige perspektiver og at arbejde med at udvikle dem sammen med dine kollegaer

 Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge og du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst samt aflønnet efter principperne om lokal løndannelse. Vi vil indhente børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Det er et krav at du har kørekort og egen bil og kan anvende den i forbindelse med opgaveløsningen.

Ansøgninger, som ikke er vedlagt dokumentation for uddannelse og CV, vil ikke komme i betragtning.

 

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 11. november 2020 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 18. November 2020

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder af Myndighed og Forebyggelse ved Børne- og Familiecentret Anja Schmidt tlf.nr.3084 3437 eller leder af Sundhedsplejen Marianne Sloth tlf. nr: 2948 5610.

 

Send ansøgning