Ledige job

Hjemmeplejen i Sundhed & Omsorg har flere ledige sosu-assistent stillinger

Ansøgningsfrist: 28. februar 2021

Vi har allerede rigtig gode erfaringer med at ansætte sosu-assistenter i Hjemmeplejen, og derfor vil vi gerne sige velkommen til flere sosu-assistenter.

 

Vi arbejder aktuelt med, at de praktiske opgaver såsom rengøring, tøjvask og indkøb ikke ligger hos sosu-assistenterne men, at sosu-assistenternes hovedopgaver er komplekse plejeopgaver.

 

Så er du sosu-assistent og trives godt med plejeopgaver, der kræver stærke relationelle og faglige kompetencer, så er du mere end velkommen til at søge.

 

Trives du med at indgå i et kolligialt fællesskab, hvor medindflydelse og faglighed driver udviklingen, og hvor det er borgerens oplevelse af hjælpen, der er grundlaget for vores tilgang til opgaven - så er det her hos os, du skal ansøge.

 

Vi arbejder tværfagligt i Sundhed & Omsorg, hvilket betyder, at vi har daglig kontakt med sygeplejersker, terapeuter, vores myndighedsafdeling, når borgerens situation kræver det. Vores samarbejde er karakteriseret af, at alle bidrager ivrigt, så borgeren oplever en høj kvalitet i opgaveløsningen, også når det er svært.

 

Stillingerne er på ca. 28 - 37 timer om ugen.

 

Vi ansætter i blandede vagter, men tjenestetiden udgør primært dagvagter og/eller aftenvagter, og så søger vi 1 faglært medarbejder til vores faste natteam.

 

Stillingerne er ledige til besættelse snarest eller efter aftale.

 

Vi arbejder målrettet med, at den enkelte borger skal opleve kvalitet i plejen og møde kompetente medarbejdere i deres hverdag. Vi er derfor tværfagligt organiseret og arbejder med en rehabiliterende tilgang til borgeren.

 

I Hjemmeplejen skal du kunne arbejde selvstændigt, og du skal bidrage til det gode samarbejde, vi allerede har i vores distrikter. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og arbejder meget med, at du som medarbejder er tryg ved de opgaver, du skal løse.

 

Det er en forudsætning, du har kørekort, at du ikke er bange for nye udfordringer, og du kan mestre at have travlt i perioder.

 

Vi har et godt introduktionsprogram.

 

Sundhed & Omsorg tilbyder kompetencekurser til alle fastansatte medarbejdere. Vi anvender Nexus, og vi planlægger vores arbejdstider i Opus Vagtplan. 

Vi er en røgfri arbejdsplads.

 

Vi har adresse på Ålykkecenteret 5, som ligger i Odders centrum, hvor vi deler lokaler med Hjemmesygeplejen.

 

For stillingerne gælder, at løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt aftale om Ny løn.

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Leder Lene Brygger på mobil 30 16 25 25 eller Vagtkoordinator Jette Fæster på mobil 24 86 55 30.

 

Ansøgninger modtages løbende og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe navn og telefonnummer på reference, kopi af uddannelsesbevis samt kørekort.

 

Send ansøgning