Ledige job

Økonomimedarbejder til Børne- og Familiecentret

Ansøgningsfrist: 14. marts 2021

Er du vores nye dygtige og engagerede økonomiske medarbejder, som vil være med til at understøtte og udvikle vores opgaver – særligt indenfor økonomi/bogholderi? Du bliver tilknyttet et fælleskab af økonomimedarbejdere i Børne- & Familiecentret.

HVILKE OPGAVER LØSER ØKONOMIMEDARBEJDEREN I TEAMET?

Økonomimedarbejdernes opgaver indeholder blandt andet:

  • Betaling af fakturaer, herunder opslag og kontrol i vores fagsystem (DUBU)
  • Oprettelse af indsatser i fagsystemet (DUBU).
  • Enkeltydelser (når en borger har et enkelt udlæg)
  • Løbende udbetalinger (fast udbetaling til borgere for merudgifter, efterskoler eller andet)
  • Trangsberegninger ved ansøgninger
  • Beregninger af tabt arbejdsfortjenester og merudgiftsydelser

HVEM ER DU?

Vi lægger vægt på, at du har:

  • En uddannelse som assistent eller en anden uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, der kan understøtte det økonomiske arbejde
  • Flair for og erfaring med at løse opgaver indenfor økonomi/bogholderi
  • Kommunal erfaring og kendskab til systemer og arbejdsgange på børne- og familieområdet
  • Erfaring med eller evne til hurtigt at sætte dig ind i følgende systemer: DUBU (Fagsystem), KMD Opus (Økonomisystem og regningsbetaling mm.), Excel
  • Kendskab til servicelovens kap. 11
  • Gode samarbejdsevner og arbejder struktureret, systematisk og effektivt
  • En motiverende, innovativ og igangsættende tilgang til opgaverne
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som at arbejde i et team
  • Evner til at koordinere og prioritere dine opgaver og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • En positiv tilgang og et godt humør.
  • Vi ser gerne, at du
    • ser IT og digitalisering som en naturlig og integreret del af opgaveløsningen
    • har flair for brug af it-systemer
    • gerne vil nørde i systemerne og lære fra dig
  • Trives med at arbejde på tværs af fagområder og samarbejder godt med både medarbejdere, ledere og kollegaer i afdelingen

HVEM ER VI?

  • Et hus med medarbejdere, som er dedikerede til at understøtte børn og unge i deres sundhed, trivsel og udvikling i samarbejde med forældre og andre fagpersoner
  • Et team, der varetager de økonomiske opgaver tilsammen – herunder forskellige former for støtte til sagsbehandlerne, indhentning af oplysninger hos samarbejdspartnere m.v.
  • Vi støtter op og dækker ind for hinanden ved behov – for eksempel ved sygdom og ferie

VI TILBYDER

  • En arbejdsplads kun fem minutters gang fra Odder Station
  • Et samarbejde med dygtige og dedikerede kollegaer, som sætter fagligheden og samarbejdet omkring opgaverne i højsædet
  • Et fagområde med mange spændende udfordringer og mulighed for hele tiden at udvikle nye kompetencer
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi sætter godt humør, imødekommenhed og hjælpsomhed over for kollegaerne i højsædet

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Stillingen er på 32 timer ugentligt og med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold efter den gældende overenskomst.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Henvendelse for yderligere oplysninger om stillingen til Theresa Kepp, Leder af Børne- og Familiecentret på 21370049 eller Lisa Johansen, Økonomicontroller på 51386111.

Send din ansøgning senest den 14. marts 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 24. marts 2021.

Send ansøgning