Ledige job

Odder Kommune søger kontorelev

Ansøgningsfrist: 27. april 2021

Vil du være med til at give borgerne en service, der er præget af høj kvalitet, effektivitet og nytænkning?

Pr. 16. august 2021 søger Odder Kommune en kontorelev til den 2-årig kontoruddannelse. Du vil blive tilknyttet Jobcentret, men vil også som minimum komme til at være to andre steder i organisationen, så vi sikrer dig en bred elevuddannelse. I Jobcentret vil du blive en del af en velfungerende afdeling med 70 medarbejdere, der er organiseret i 10 teams. Du kan læse mere om Jobcentrets opgaver på www.odder.dk.

Du får en alsidig uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med betjening af borgere, kommunikation, digitalisering, sagsbehandling, beregning og udbetaling af ydelser, lovgivning, regnskabsopgaver og meget andet. Du får selvstændige arbejdsopgaver med gradvist større ansvar. Det er vigtigt, at du har gode kommunikative evner og er fortrolig med at anvende IT.

Du skal have mod på og lyst til at tage initiativ og ansvar – både for dig selv og som deltager i et team. Du skal holde af at betjene borgere på en venlig og naturlig måde, og du vil komme til at betjene borgere med forskellige behov for støtte ift. uddannelse og arbejde.

Du skal have bestået HG, EUX eller HHX. Har du bestået STX/HF/HTX skal du have gennemført et grundforløb på 5 uger.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode kolleger, godt arbejdsmiljø, fleksibel arbejdstid, kantine- og frugtordning.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til elevansvarlig Anja Saugberg tlf. 87803437 eller alternativt souschef i Jobcentret Susanne Lund Jensen tlf. 87804033.

Send din ansøgning senest den 27. april 2021 vedlagt relevant dokumentation via knappen ”Send ansøgning” nederst i annoncen.

Der afholdes samtaler den 11. maj 2021.

Send ansøgning