Ledige job

Vi søger en social og sundhedsassistent fortrinsvis i dagvagt til plejeboligerne på Bronzealdervej pr 1/7 2021 eller gerne tidligere, hvis muligt.

Ansøgningsfrist: 19. maj 2021

Stillingen er på 30 – 32 timer pr. uge.

 

Plejeboligerne Bronzealdervej er fra 2009.  Der er 60 plejeboliger fordelt i 6 huse med 10 lejligheder i hver. Personalet i husene arbejder i teams, der hver har sin egen teamkoordinator.

 

Vi arbejder ud fra filosofien i EDEN Alternative, som tager afsæt i et aktivt og værdigt liv. Alle medarbejdere skal på 3 dages EDEN Alternative grundkursus i efteråret 2021.

 

Der er husdyr i alle husene. Læs mere om EDEN på www.edenindenmark.dk/.
 

Beboerdemokrati er en naturlig del af livet på Bronzealdervej, hvor beboere, deres nære familie og personalet snakker sammen om menuplan, aktiviteter og ønsker til fællesskabet. Den gode pårørende kontakt og involvering er altid en vigtig del af vores arbejde, og i disse COVID-19 tider, er der endnu større brug for vores opmærksomhed herpå.

  

Vi har stort fokus på mulighederne i den tværfaglige indsats, og samarbejder som sosu-personale, sygeplejersker, terapeuter, ernæringsfagligt personale og servicepersonalet om at skabe et aktivt hverdagsliv på Bronzealdervej. Dette gøres bl.a. gennem udeliv, klubliv og spontanitet i hverdagen, samt fokus på personcentreret omsorg.

 

Hverdagens måltid har en stor betydning for det gode hverdagsliv, og vi udvikler hele tiden på at gøre maden og måltidet til en fælles oplevelse.

 

Vi har et velfungerende Fællesråd og en Aktivitetsforening med 45 frivillige, som aktivt tager del i at få skabt det hverdagsliv, som beboerne ønsker.

 

Personalets samarbejde bygger på vores grundlæggende værdier, som i alt sin enkelthed går ud på, at vi vil være ordentlige ved hinanden. Læs mere på www.odder.dk, hvor du finder information om plejeboligerne på Bronzealdervej.

 

Vi søger en sosu-assistent, der har øje for et godt og aktivt hverdagsliv for de ældre, og samtidig kan skabe ro og tryghed. Du skal kunne arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse gennem høj faglighed og dokumentation, og kunne indgå i det tværfaglige samarbejde og teamarbejde i huset. Vi dokumenterer i Nexus, hvilket vil være en fordel at kende til, men ikke et krav.

 

Har du lyst til at blive ansat på Bronzealdervej, vil vi opfordre dig til at sende en ansøgning senest kl. 8.00 onsdag den 19/5 2021

 

Ønsker du at høre mere kan du kontakte:

  • Leder Bente Markfoged 24 86 55 15
  • Souschef Kristina Jensen 20 90 23 08

 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 21

 

Løn i henhold til overenskomst

Send ansøgning