Socialt frikort

Beløbet kan tjenes ved ordinært og ustøttet arbejde uden at du bliver trukket i eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig ydelse, der er indkomstafhængig.

Der er ikke krav til hvor ofte, hvor meget og hvor du vil arbejde.

Målgruppen

Du er i målgruppen til det sociale frikort, hvis du har særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder.

Det er en forudsætning, at du er langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at du hverken har været under uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år.

Et socialt frikort udstedes på baggrund af en konkret vurdering af din situation, herunder ressourcer og behov. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte eller andre tilbud, du måtte modtage.

Sådan gør du

  1. Tal med din sagsbehandler hos kommunen om mulighederne
  2. Du finder enten selv et job eller får hjælp fra Jobcentret
  3. Du arbejder og får din løn udbetalt. Arbejdsgiveren benytter dit sociale frikort

Du kan finde mere information om socialt frikort på Socialstyrelsens hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til det sociale frikort, er du velkommen til at kontakte Odder Kommune på tlf. 8780 3333.

Det sociale frikort har til formål at give de mest udsatte borgere i samfundet mulighed for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er også at tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.