Søg uddannelseshjælp

Det er vigtig, at hvis du søger ydelse, at du kontakter jobcenteret på 87803787, for en visitationssamtale med en UU- Vejleder. Husk at ansøgnings tidspunktet gælder først, fra det tidspunkt du har henvendt dig til jobcenteret.

Betingelser for uddannelseshjælp

  • Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.
  • Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:
  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Du kan søge og læse mere om uddannelseshjælp på borger.dk

Skal jeg deltage i noget, hvis jeg modtager ydelse fra det offentlige, ja men hvad ?

  • Du skal have foretaget en læse-, skrive- og regnetest i dansk og matematik, hvis du ikke har en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse.
  • Der stilles krav om aktiviteter, som kan få dig tættere på job eller uddannelse, så som parktik i en virksomhed eller anden form for aktivitet, som kan forbedre din sociale, psykiske eller fysiske udfordringer.
  • Der stilles krav om at du kan arbejde 4 timer om ugen, i ordinært lønnede job (uddybes senere)

225 timers reglen/krav om lønnede timer pr år

  • Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende.

  • Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

  • Hvis du ikke opfylder arbejdskravet, bliver din hjælp nedsat med enten 533 kr. (2021) eller 1067 kr. (2021) pr. måned – det afhænger af, hvor stor din hjælp er.

  • Hvis din hjælp er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, får du igen ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle arbejdstimerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat.

Læse mere eller se en film om 225 timers reglen

Kontanthjælpsloftet – er en grænse for, hvor meget støtte du samlet kan modtage fra det offentlige

  • Hvis du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte samt boligstøtte.

  • Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse vil ikke blive sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.

Læs mere her eller se evt en film om kontanthjælpsloftet.

Søg ydelse via dette link

Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse? Men er ikke medlem af en A-kasse

Tilmeld dig Jobcenteret – Meld dig ledig på jobnet og kontakt jobcenteret i Odder på 87803787, og bede om en visitationssamtale med en UU vejleder/sagsbehandler.

Tilmeld dig her

Der en udførelig vejledning som du blot skal følge. Husk at ringe til jobcenteret på 87803787, lige efter du har meldt dig ledig.