Sange til Frivilligmødet 2024

Program til Frivilligmødet søndag den 22 september 2024

Hvor du sætter din fod

- Sigurd Barrett/Jens Sejer Andersen

Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.

Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.

Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
sød musik i dit skød.

Når du husker at le,
lukker ho’det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuft ikke fatter.
Det er li’som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.

Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r på din færden
mangedobles af verden
og la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.

Den Røde Tråd

- Shu-bi-dua

Hvad mon man er
Før man blir til
Et stjerneskud
Et puslespil?
En tanke-torsk
En gulerod?
Man må for fa'en ha' været nogen!

Moders barm var rød og hvid
Til min far sa hun: Glid
Vi var en kæmpe børneflok
Og der var aldrig penge nok

Otte år og jeg var klar
Til at gå på kaffe bar
Min ryg så ud som strivret flæsk
For dagens ret var tørre tæsk

Jeg voksed' og koksed'
Jeg fandt en plads i solen
I skolen lærte jeg
At skrive DE med stort

Men jeg ku aldrig bli til noget
Trods min store ordforråd
Stod i kø på livets vej
Mens andre overhalede mig

Jeg voksed og koksed
Og fandt min plads i skyggen
Med ryggen op mod muren
Hvorfor blev jeg født?

Og hvad mon der sker
Når man skal bort?
Når livets skjorte bli'r for kort?
Hvor mon den er
Den røde tråd?
Man må for fa'n da bli' til noed!

Gi’ Os Lyset Tilbage

Rasmus Skov Borring

Kloden har mange forskellige slags
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.

Gi' os tiden tilbag',
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din,
denne smukkeste disciplin.

Gi' os glæden tilbag',
og lad os leve af dét trylleslag
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

Ser du kun mørke hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!

Gi' os lyset tilbag'.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli'r til OS!
Og vi vandrer med Helios.

Gi' os landet tilbag’,
Gi' tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Danmark

- Shu-bi-dua

Se solen stiger op over bilkirkegården
og malkepigen pumper sin ged
mens præstens kone står på hænder for sin bror
og kløvermarken står i flor.

Storken er en dejlig flyver
koen har et dejligt yver,
Danmark er et dejligt land
Kornet vokser vildt på engen
bonden får sin mad på sengen
dansken er en dejlig mand.

Der findes andre mennesker end dem der er danske
de bor i huler og slås hele da’n
det har vi li' godt aldrig nogensinde gjort
de varme lande er noget lort.

Storken er en dejlig flyver
koen har et dejligt yver,
Danmark er et dejligt land
kornet vokser vildt på engen
bonden får sin mad på sengen
dansken er en dejlig mand.

Storken er en dejlig flyver
den der siger andet lyver
Danmark er et dejligt,
sted at være,
der er nemlig atmosfære
Danmark er et dejligt land