Odder Kommunes Frivillighedspris

Frivillighedsprisen uddeles hvert år til enkeltpersoner, grupper, foreninger eller organisationer, der har ydet en særlig frivillig indsats, der har gjort en forskel for nogle borgere i kommunen. Prisen skal hylde den frivillige indsats, der styrker det gode liv og aktivt medborgerskab.

Formålet med Frivillighedsprisen er:

• At anerkende det sociale engagement, som frivillige bidrager med.
• At synliggøre og skabe opmærksomhed omkring de frivillige i Odder Kommune til inspiration for andre.
• At fremme og udbrede det frivillige engagement i Odder Kommune.
• At fremme erfaringsudveksling blandt frivillige.

Ved udpegningen af modtager af Frivillighedsprisen lægges vægt på et eller flere af følgende kriterier:

• Har gjort en forskel ved at styrke livskvalitet og trivsel for en gruppe af mennesker.
• Har skabt opmærksomhed omkring en ellers overset problematik i lokalsamfundet.
• Har fremmet opmærksomheden på værdien og betydningen af det frivillige engagement.
• Har iværksat nyskabende aktiviteter båret af frivillige kræfter.
• Har fremmet samarbejdet blandt frivillige.

Hvordan indstiller man til prisen?

Deadline for indstilling til prisen er desværre overskredet, så du kan ikke længere indstille til den.

Vi glæder os til at se dig til overrækkelsen til Frivillighedsfesten den 29. september i Spektrum.