Odder Kommunes Fællesskabspris

Fællesskabsprisen uddeles hvert år til enkeltpersoner, grupper, foreninger eller organisationer, der har ydet en særlig frivillig indsats for at få sårbare børn, unge eller voksne med i et af kommunens fællesskaber.

Prisen skal hylde den indsats, der medvirker til at skabe stærke inkluderende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle i Odder Kommune.

Formålet med Fællesskabsprisen er:

  • At anerkende indsatser, der bidrager til at skabe bedre muligheder for deltagelse og udfoldelse for alle borgere i Odder Kommune.
  • At inspirere med konkrete eksempler på, hvordan der kan skabes deltagelsesmuligheder for sårbare børn, unge og voksne.
  • At understøtte de bedst mulige betingelser for borgernes trivsel, læring og udvikling.
  • At skabe opmærksomhed på værdien af mangfoldighed og inkluderende fællesskaber.

Ved udpegningen af modtageren af Fællesskabsprisen lægges vægt på et eller flere af følgende kriterier:

  • Har medvirket til at en gruppe af borgere deltager i et fællesskab, som de ellers ville have stået uden for.
  • Har understøttet borgere med særlige behov i at mestre eget liv gennem deltagelse i et fællesskab.
  • Har bidraget til at fremme det fælles ansvar for, at alle kan være med og bidrage til fællesskabet.

Hvordan indstiller man til prisen?

Deadline for indstilling til prisen er desværre overskredet, så du kan ikke længere indstille til den.

Vi glæder os til at se dig til overrækkelsen til Frivillighedsfesten den 29. september i Spektrum.