Frivilligmødet - Odder fejrer frivilligheden

Banner for frivilligmødet

For første gang afholder Odder Kommune Frivilligmødet, der igennem en hel uge sætter spot på frivillighed fra den 22. til 27. september 2024.

Frivillighed er hjertet i vores samfund, og uden den dedikation og passion, som frivillige viser hver dag, ville mange fællesskaber og initiativer ikke være mulige.
Frivillighed findes i mange former og på mange steder, og næsten alle mennesker er på den ene eller anden måde i berøring med frivillighed. Enten selv som frivillig eller som deltager i aktiviteter, hvor andre er frivillige.

Indstil frivillige til tre priser

Med Frivilligmødet ønsker vi at anerkende og vise den mangfoldighed af frivillighed, der findes i Odder Kommune. Som en del af fejringen, skal der uddeles tre priser.
Disse priser er en måde at sige tak på, og de tjener som en hyldest til de personer og grupper, der gør en ekstraordinær forskel gennem deres tid, energi og engagement. Vi ønsker at vise de inspirerende historier frem og motivere flere til at involvere sig. Derfor uddeles priserne Frivillighedsprisen, Fællesskabsprisen og Den Grønne Pris for at anerkende og værdsætte den mangfoldighed af bidrag, der gør vores kommune stærkere og mere sammenhængende.

Læs mere om de tre priser og indstil alle de kandidater, du har lyst til

Du kan indstille frem til den 15. august.

Program for Frivilligmødet søndag den 22. – fredag den 27. september 2024

Søndag kl. 10-12: Alle frivillige inviteres på gratis morgenmad, fællessang og uddeling af de tre priser; Frivillighedsprisen, Den Grønne Pris og Fællesskabsprisen

Mandag- torsdag: Odder Gymnasium, Odder Højskole, Odder Bibliotek, Frivilligcentret og andre inviterer til forskellige arrangementer og aktiviteter.
Torsdag: Præmieoverrækkelse til dette års vinder af Lokaldysten

Fredag: Hele midtbyen fejrer frivilligheden og særligt Folkeparken vil summe af liv fra kl. 16-22
Her vil være forskellige aktiviteter og dagen slutter med to gratis koncerter i Folkeparken.

Programmet bliver løbende opdateret.