Odders projekter i 2017

SAGN
SAGN er Odder Kommunes store strategiske projekt under Aarhus - europæisk kulturhovedstad 2017. I SAGN skal der eksperimenteres og gentænkes de historier, der fortælles. Vi skal skabe forandring og glæde for alle. Med fokus på vækst, stolthed og fornyelse. SAGN er Odders mulighed for at vise, hvor vi kommer fra, hvem vi er, og hvad vi vil - over for regionen, resten af Danmark og over for et europæisk publikum på 500 millioner indbyggere.
Læs fulde beskrivelse 


Luft under lokale vinger
Luft under lokale vinger er et samarbejdsprojekt med Syddjurs, Skanderborg og Odder Kommune, hvis formål er – i hver kommune i en klynge af tre landsbyer – at motivere lokale ildsjæle til at udnytte områdets outdoorpotentiale.
Læs fulde beskrivelse


Kultur på hjul
Kultur på Hjul er et projekt under Kulturaftalen i Kulturring Østjylland – et tværkommunalt samarbejde mellem Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommune og Kulturministeriet. I Kultur på Hjul skulle hver af de seks deltagende kommuner pege på to forsamlingshuse, og dermed to byer, som skulle deltage i projektet. Således deltog 12 midtjyske landsbyers forsamlingshuse i Kultur på Hjul i perioden 2015-2016.
Læs fulde beskrivelse


Gentænk Landsbyen
Gentænk Landsbyen udvikles i et samarbejde mellem de tre kulturaftaler i Region Midtjylland, Aarhus 2017, Hedensted Kommune og De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Projektet arbejder for at skabe muligheder for landsbyer og lokalsamfund - muligheder for at operere i et større forum, mere tværgående, med en europæisk dimension og med bredere opmærksomhed. Sideløbende bliver der udviklet en social platform, Villagedating, som skal være med til at knytte kontakter på tværs af regionen, nationalt og på europæisk plan.
Læs fulde beskrivelse


Demokratistafetten
DemokratiStafetten er et samarbejde mellem 18 biblioteker i Region Midtjylland, Frontløberne og Dansk Ungdoms Fællesråd. DemokratiStafetten kørte fra august 2015 – august 2016 og igen frem mod 2017. Det er et regionalt projekt med fokus på unge og udvikling af bibliotekerne som demokratisk rum. Stafetten bevæger sig fra kommune til kommune og vil på sin vej få regionen til at blomstre af aktiviteter for og med unge omkring demokrati.
Læs fulde beskrivelse


Kulturringen
De syv kommuner i Kulturring Østjylland samt Aarhus Kommune er gået sammen i et projekt om at lave en 450 km lang cykelrute i det østjyske landskab. Ruten er pt. i gang med at blive færdigudviklet, men allerede nu kan man finde inspiration i de foreløbige kort og tage en testtur på nogle af rutens etaper.
Læs fulde beskrivelse


SAGN i skolen
Alle kommunens skoler er inviteret med i projektet SAGN i skolen. Her skal elever primært på mellemtrinnet (4.-6. klasse) arbejde med historier fra fortid, nutid og fremtid. De skal skabe produktioner, der både kan være på skrift, et billede, en film og meget andet, som forfatteren Ursula Andkjær Olsen herefter vil bruge som inspiration til at skrive digte om Odder.
Digtene skal projiceres op på en væg i byen den 25. november 2016.
Læs fulde beskrivelse


Design To Improve Life Udfordring
Skoleelever fra otte kommuner i Region Midtjylland skal i tre år arbejde med at skabe innovative løsninger til fremtidens by. Som deltagere i Aarhus 2017 Design to Improve Life Udfordring skal eleverne i innovative forløb udforme kreative og bæredygtige løsninger på aktuelle samfundsudfordringer.
Læs fulde beskrivelse


Senses of cities
Odder Teater, Odder Bibliotek og Odder Kommune har inviteret hvid støj sceneproduktion til Odder i foråret 2017 med et opsigtvækkende kunstværk i tre dele. Det er dels en byrumsskulptur, en interaktiv sanseinstallation og en sanselig scenekunstoplevelse for byens børn.
Læs fulde beskrivelse


Børneåbningen
Børneåbningen foregår i alle regionens kommuner og i Odder tænker vi stort. Alle dagplejebørn, vuggestuebørn, børnehavebørn og skoleelever er inviteret med til at deltage den 20. januar i VitaPark.
Fælles for alle kommuner er temaet Ønskelandet, som vi i Odder har valgt at arbejde med på forskellig vis i løbet af efteråret inden det hele udstilles den 20. januar.
Dagplejebørn maler på plexiglasplader, som skal hænges op i træerne i VitaPark til den 20. januar. De fleste børnehavebørn bygger deres egne ønskelande med genbrugsmaterialer – de udstilles også i VitaPark.
Skoleeleverne arbejder med temaet Ønskeland på mange forskellige måder – kom i VitaPark og se det hele!
Læs fulde beskrivelse


Move for life
Move For Life er et DGI-projekt, der gentænker motion og bevægelse med mere end 100 idrætsevents i hele Region Midtjylland til en fuldmånebegivenhed den 4.-5. november 2017.
Tanken bag projektet er at skabe en begivenhed henover aftenen og natten den 4.-5. november 2017, der på en og samme tid samler indbyggerne i Region Midtjylland, og gentænker motion og bevægelse i en utraditionel ramme. Målsætningen er at præsentere mere end 100 lokale idrætsevents i hele regionen og aktivere mindst 15.000 mennesker samtidigt.
Læs fulde beskrivelse