Mission, vision og indsatsområder for idrætten

Indledning

Idrætsrådet vil arbejde for, at der i Odder Kommune skal der være attraktive idrætstilbud til alle borgere på mange niveauer med optimale faciliteter for dermed at fremme borgerens livskvalitet. Der skal være tilbud om at dyrke og udvikle idræt for alle aldersgrupper og dække over motionister, bredde-, talent- og eliteidræt, professionelle sportsfolk samt tilbud til særlige grupper.

Odder Håndbold

Idrætsrådet vil understøtte, at hovedsigtet med kommunens tilbud er at skabe trivsel, motion og sundhed for borgerne og aktiv deltagelse i demokratiske frivillige idrætsforeninger. Idræt skal anvendes som et forebyggende element i forhold til sygdom, manglende fællesskab og trivsel.

Da Odder Kommune er en bosætningskommune er det væsentligt, at alle borgere har gode muligheder for at dyrke idræt. 

Idrætsrådet ønsker, at Odder Kommune vil prioritere den stærke ressource med et stort antal frivillige, som i det daglige virke skaber de mange aktivitetstilbud i hele kommunen.

Dermed kan Odder Kommune profilere sig på idrætten - med en god placering i Østjylland.

Odder, den 20. oktober 2013
Idrætsrådet


Mission og vision for Idrætsrådet i Odder Kommune

Mission - dialog og bindeled
Idrætsrådet vil være et aktivt rådgivningsorgan for Odder Byråd, og vi vil gennem dialog være bindeled mellem alle idrætsforeninger i Odder Kommune og Folkeoplysningsudvalget.

Vision - motion og idræt i nærområdet
Idrætsrådet vil arbejde for at alle idrætsforeninger i Odder Kommune kan drive og udvikle et varieret aktivitetstilbud samt tilbyde foreningsaktiviteter inden for motion og idræt i nærområdet.

Løb med Skovbakken

Indsatområder - frivillige ledere, fysiske rammer og kommunal støtte

1. Frivillige ledere
Det skal være nemt, enkelt og sjovt at yde et bidrag i det frivillige arbejde.
Idrætsrådet vil bl.a. arbejde for at 

  • lette de bureaukratiske rammer for idrætsforeningerne
  • styrke rekrutteringen af frivillige ledere, trænere, instruktører og hjælpere
  • bidrage til nye lederuddannelser og netværk på tværs af idrætsforeninger
  • indføre et fælles elektronisk administrationssystem for idrætsforeninger
  • ansætte en idrætskonsulent, som kan støtte udviklingen af idrætsforeningernes arbejde

2. Fysiske rammer
Der skal være gode og tidssvarende fysiske rammer i både Odder by og i lokalområderne med en passende fordeling, der understøtter de forskellige behov.
Idrætsrådet vil bl.a. arbejde for at 

  • sikre en større fleksibilitet med størst mulig udnyttelse at de fysiske rammer i hele Odder Kommune
  • give input til etablering og investering i nye idrætsanlæg i Odder Kommune - på kort og lang sigt
  • komme med forslag til udvikling og forbedringer af bestående rammer og faciliteter, så de kan leve op til udviklingen i samfundet samt nutidens og fremtidens behov
  • sikre nytænkning og tilpasning så de fremtidige rammer for idræt kan tilgodese behovene hos nye brugergrupper, aktiviteter og formål

Gymnastik opvisning 

3. Kommunal støtte
Den kommunale støtte til idrætten skal følge de politiske ambitioner og målsætninger.
Idrætsrådet vil bl.a. arbejde for at 

  • sikre den højest mulige støtte og på at udnytte de økonomiske rammer bedst muligt
  • Odder Kommune over en årrække nærmer sig landsgennemsnittet for støtte til idrætten. Odder Kommune støtter i 2013 idrætten med kr. 741.- pr. indbygger - landsgennemsnittet er ca. 1.400 kr. pr. indbygger. Vi vil konkret foreslå, at det årlige støttebeløb hæves med minimum kr. 75,- pr. år over den næste 4-års periode
  • sammentænke kommunale samfundsmæssige opgaver med idrætstilbud, f.eks. partnerskaber
  • komme med forslag til nytænkning af tilskudsformerne samt til fordeling af den kommunale støtte til idrætten, bl.a. gennem en revideret Odder Ordning

Vedtaget af Idrætsrådet d. 29. april 2013