Udviklingspuljen på folkeoplysningsområdet 2017

I 2017 kan udviklingspuljen søges løbende og behandles på førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget. Ønsker du at ansøge, skal skemaet udfyldes og sendes retur til rikke.bjerre.soerensen@odder.dk

Hent ansøgningsskemaet her

Formål med puljen
I Odder Kommune er formålet med puljen at støtte det nye og det tværgående.

Puljen kan styrke folkeoplysningens muligheder for at løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder. Puljen giver ligeledes mulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mellem foreningsliv, netværk og erhvervsliv.

Puljen vil kunne fordeles til såvel ikke-organiserede grupper som etablerede foreninger til udvikling af nye initiativer, projekter, organisationsformer m.v.

Eksempler på Det nye:
Nye initiativer med folkeoplysende formål

Tilskud til opstart af nyt initiativ ex i form af frivillig foreningsaktivitet, ny aftenskole, nyt aftenskolehold eller uorganiserede aktiviteter. Der gives max. tilskud på 5.000 kr. til opstart af nye hold og opstart af ny aftenskole.

Der er tidligere givet støtte til: Kulturfestival i VitaPark, Nystartede aftenskolehold, der ikke fra start har kunnet opnå fuldt deltagerantal, Åbent arrangement med international yogadag

Eksempler på Det tværgående:
Aktiviteter hvor flere målgrupper/generationer involveres

Samarbejde mellem flere aftenskoler, flere foreninger, flere uorganiserede

Samarbejde på tværs af områder, ex. kultur og idræt, aftenskoler og eksterne aktører

Der er tidligere givet støtte til: Tværgående projekt om Søren Kierkegaard, Fundraising for Økologiens venner og OIGF Fodbold, Temadag om børn i misbrugsramte familier for samvirket for aftenskoler i Odder og Biblioteket, Projekt om demens mellem FOF-Odder, Ældresagen, Alzheimersforeningen, Odder Bibliotek og demenskoordinator.


Evaluering af aktiviteter/initiativer, der har fået støtte fra puljen
Efter afvikling af arrangementet/aktiviteten skal der afleveres en kort evaluering, som indeholder regnskab samt en beskrivelse af aktiviteten. Fortæl hvad der gik godt og hvad der kan udvikles på til en anden gang eller til noget lignende. Hjælp med at dele de erfaringer I gør jer, for det er netop det, puljen handler om.

Evalueringen sendes til rikke.bjerre.soerensen@odder.dk efter afvikling.

Læs om lovgivning vedrørende udviklingspuljen her