Børn der spiller fodbold

Fritidspas

Formålet med Fritidspasordningen er, at alle børn og unge har mulighed for
at indgå i inkluderende fællesskaber i fritiden. Fritidspasset skal gives, når økonomi er en barriere for barnets manglende deltagelse i fritidsaktiviteter eller hvor det skønnes at deltagelse i en fritidsaktivitet vil kunne være afgørende for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling.

Fritidspasordningen indeholder vejledning til barnet/den unge, en mulighed for økonomisk hjælp til kontingent, udstyr og lejre/stævner samt kompetenceudvikling af foreningerne.

Forsøgsordning

I 2019 og 2020 vil der blive indsamlet information omkring behovet for fritidspas, herunder hvilke udgifter der søges til og hvor mange børn og unge, der har
brug for et fritidspas. Ligeledes skal der indsamles information omkring, hvor mange børn og unge, der har brug for vejledning til at komme i gang og hvad der skal til for, at de bliver i aktiviteten.
Den endelige ordning træder derfor først i kraft efter de første to år og kan indeholde andre retningslinjer, kriterier og muligheder end denne, der afprøves nu.