Tilskud til foreninger

Alle foreninger, der vil ansøge om lokaletilskud, aktivitetstilskud og tilskud til lederuddannelse skal fremover gøre det lidt anderledes. Det skal nemlig gøres digitalt.

Godkendte foreninger er automatisk blevet oprettet i det nye digitale system, og I vil modtage en mail med login og videre information om, hvordan der nu skal søges tilskud.

Vil du læse mere om tilskud til foreninger, kan du finde retningslinjerne i Odderordningen 2017.

Portal for foreningerne
Når du som forening skal ansøge om tilskud, skal du logge på den nye foreningsportal med det tilsendte login foreningsportalen.odder.dk.

Her kan du ansøge om både aktivitetstilskud, lokaletilskud og tilskud til lederuddannelse.  Er du en ny forening, der skal godkendes, skal du kontakte Rikke Bjerre Sørensen på tlf: 87803550.

Portalen indeholder mere end tilskudsansøgningen. Når der til foråret skal søges om lokaler til foreningernes aktiviteter, kommer det derfor også til at foregå digitalt på samme portal. Først i 2017 bliver der etableret en foreningsdel, der kan hjælpe foreningerne med at profilere sig og blive mere synlige for borgerne.
Vi etablerer én ting ad gangen og for hvert nyt område, der skal etableres, får foreningerne mere information.

Spørgsmål til den digitale ansøgning
Det hele er nyt, og derfor kan der også opstå spørgsmål til, hvordan det hele fungerer i praksis, når I skal ansøge.
Derudover kan du som forening ringe til Rikke Bjerre Sørensen på tlf: 87 80 35 50 og få hjælp til at komme videre.

Spørgsmålene og erfaringerne fra foreningerne er vigtige for, at portalen fortsat kan udvikles. De vil derfor blive samlet sammen og hjælpe til de videre justeringer, der skal gøre ansøgningsprocessen lettere og mere gennemskuelig.

Her kan du finde diverse ansøgningsskemaer, vejledning til at sende tilskudsregnskab digitalt og læse om de forskellige muligheder for at søge tilskud, lokaler m.v. som forening:


Foreninger med børn og unge m.v.

  • Alle foreninger der arbejder med børn og unge har pligt til at afgive erklæring om indhentelse af børneattest. Denne erklæring skal afleveres sammen med ansøgningsskemaet.
    Her kan du hente Erklæring om indhentelse af børneattest