Galleri Mynster - mad og musik

I samarbejde med Alrø Traktørsted får gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige - hvor alle sanser vil blive stimuleret.
Kl 18.00 er der servering på Alrø Traktørsted - mad lavet fra bunden og med lokale ingredienser. Kl 19.30 er der afgang til Alrø Gamle Skole, hvor Galleri Mynster holder til, og aftenens musikalske oplevelse venter.
Kl 20 tli 22 er der koncert med original musik.

Koncerterne vil ud over de respektive sangskriveres egne sange indeholde en helt ny sang, der bliver skrevet på dagen, og fremført denne aften for første gang.
Det bliver med andre ord en aften der ikke kan fås andre steder - sangen er ny og dugfrisk skrevet på Alrø.

Dette arrangement er støttet af Den jyske Kunstfond under Kulturministeriet, og billetterne er til både middag og koncert.

Tine Mynster - musiker og kunstmaler, spiller en række af sine egne sange fra blandt andet det anmelderroste album Hjerteland. Men der vil også være nye sange, der endnu ikke er udgivet. Johannes Mynster spiller med under hele koncerten på guitar og vokal.

Denne aftens gæste sangskriver er Ivan Pedersen.

Det burde være i orden at gå på pension, når man er 68 år gammel.

Det er imidlertid ikke tilfældet med dansk musiks Grand Old Man - Ivan Pedersen

Det ville vel egentligt også have været på sin plads med et otium, når man, som han, har stået på scenen i snart 52 år.... Siger det lige igen, snart 52 år

Men stoppe - det kunne Ivan ikke drømme om, og heldigvis for os, så er han stadig en af landets bedste sangere. Det hørte vi tydeligt på den meget velbesøgte 50 års jubilæumstur forrige år, og på hans Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio-tour, som han afsluttede i april 18, hvor Ivan blandt andet præsenterede os for sangene fra sit seneste albumudspil "Min Verden Er Venlig"

Her på det seneste er sangeren, musikeren, produceren, musikpolitikeren også blevet forfatter, med udgivelsen af selvbiografien: Med hjertet udenpå. (for en gangs skyld en musik-kunstner, der selv skriver)

Ivan er stadig i fulde omdrejninger, og ledsaget af Josef Baumgartner på Piano kan du se frem til en aften med en sanger /sangskriver og en pianist, der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med ham.

Du kommer til at genhøre gamle kendinge, sange fra det seneste album og hvem ved, hvad der musikalsk ellers kommer til at ske?

I reglen disker Ivan op med små courserier - sande og opdigtede - om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer. Vi kan se frem til en aften med grin, smil, ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke.

Nye lyttere kan begynde her.

For yderligere info -